11-10-2013

Falsk overvågning i omklædningsrum

Fresh Fitness har skræmme tyve væk opsat falske overvågningskameraer i omklædningsrummet, hvor det ellers er ulovligt er overvåge.
- Vi har opsat kameraerne efter aftale med Datatilsynet, Justitsministeriet og politiet. Det er et rent præventivt formål, siger kædens direktør, Rasmus Ingerslev, til metroXpress.

Men selv om kunderne ikke bliver filmet, er de falske kameraer en rigtig dårlig idé, mener Thomas Ploug, der er lektor i it-etik ved Aalborg Universitet.

- Det kan skabe utryghed, fordi man føler, at man bliver filmet i en privat situation. Folk kan blive bange for, hvad de her optagelser kan blive misbrugt til, siger han til metroXpress.

Kilde: metroXpress.

Kameraer i omklædningsrum blev forbudt i 2009, da Datatilsynet behandlede en sag med rigtige kameraer i fitnessomklædningsrummet. I afgørelsen lød det, at ' oplevelsen af at blive filmet nøgen' er ' indgribende' og ' grænseoverskridende i forhold til den enkeltes privatsfære'.

Der er ikke noget, der forhindrer centrene i at bruge attrapper, og det kreative tiltag fra fitnesskæden kan få store negative konsekvenser, mener Thomas Ploug.

- Det rammer ikke kun brugerne af centeret. Det rammer i virkeligheden alle andre steder, hvis det spreder sig. Den præventive virkning ved overvågning undermineres, hvis man sætter attrapper op, siger han.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk