18-02-2014

Dna-mærkning falder i god jord hos svenskerne

En computer mærkes med dna-væske. Foto: SmartWater DNA.

En computer mærkes med dna-væske. Foto: SmartWater DNA.

SecurityUser har tidligere (den 22. og 28. oktober 2013) omtalt mærkning af private ejendele med en speciel dna-væske, som ikke mindst har vundet indpas i England, men også svenskerne er nu ved at tage denne form for sikring til sig.
Tyveri af maskiner og værktøj inden for byggebranchen er ensbetydende med store omkostninger for de ramte virksomheder. Svenske Peab, en af Nordens største entreprenør- og ingeniørvirksomheder, har nu valgt at mærke tyveriattraktivt gods med den usynlige dna-væske. Maskiner og andre objekter får påsprayet en unik dna-kode og kobles på den måde til Peab. Mærkningen kan detekteres og spores af politiet, hvilket giver et stærkt bevis i en retssag, og dette vil afskrække de kriminelle, håber Peab.

Svensk politi er ved at få både udstyr og rutiner med henblik på at spore dna-væsken, og vagtfirmaet Larmtjänst AB har mulighed for at søge i dna-væske producentens database for effektivt at kunne hjælpe forsikringsselskaber og deres kunder.

Websitet www.polisen.se meddeler, at politiet i Stockholm nu satser på at styrke det kriminalpræventive arbejde ved forsøgsvis at introducere dna-mærkning til privatpersoner.
Blandt andet vil tre mondæne og indbrudsplagede boligområder, Danderyd, Lidingö og Tyresö deltage i et forsøg på reducere indbrud i boliger og biler.

Det svenske politi refererer til de positive resultater, der er opnået i England med denne form for mærkning. Iflg. politiets hjemmeside har dna-mærkningen resulteret i reduceret kriminalitet og øget tryghed.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk