28-08-2016

Dømt for hæleri til en halv million kroner

To litauere blev i går ved Retten i Roskilde idømt henholdvis 5 og 6 måneders ubetinget fængsel for hæleri. “Jeg er tilfreds med dommen, som sender et signal om, at hæleri ikke er bedre end tyveri", udtaler anklagerfuldmægtig Christine Landsgaard.
Det var ikke en sædvanlig fragt, som en lastbil gemte på, da politiet standsede den d. 24. maj 2016 ved grænsen til Tyskland. Derimod indeholdt lastbilen spritnye racercykler til en samlet værdi på en halv million kroner, der stammede fra et indbrud fra en cykelhandler i Køge.

De tiltalte nægtede sig skyldige. Den ene litauer, der fik 6 måneders fængsel, var tidligere dømt for lignende kriminalitet rundt omkring i Europa, hvilket retten tillagde skærpende betydning. Den anden var ustraffet.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk