Når en virksomhed vil forsikre sig imod tab ved tyveri og brand, indplacerer forsikringsselskabet virksomheden på et af seks sikringsniveauer. Hvilket niveau, den placeres på, afhænger groft sagt af, hvor store værdier, virksomheden har, og hvor tyvetækkelige disse værdier er.

Korn for fem millioner i et foderstoffirma er ikke så interessante for en tyv som fem millioner i en guldsmedebutik. På hvert enkelt sikringsniveau er der minimumskrav til sikringen. Når guldsmeden har fået at vide, hvad hans sikringsniveau er, kan han præcist se kvalitetskravene til hans lås, hans dør, hans butiksrude, hans alarm osv. Er disse krav ikke opfyldt, når ulykken sker, risikerer han at der sker fradrag i erstatningen fra forsikringsselskabet.

Hvorfor har man ikke et lignende system for privatmarkedet? Reelt er der i dag ingen krav. Man skal låse sin dør med en ordentlig lås, men der er ikke præcise krav til låsen og det eneste krav til vinduerne er, at de skal være lukkede. Det er
ikke fordi, man ikke ved, hvad der er behov for. Dels har man erfaringerne fra erhvervsforsikringerne at trække på, dels er der på Internettet masser af brochurer og gode råd om
sikring af privatboligen.

Op til sommerferien og juleaften er rådene nærmest anmassende i medierne. Så hvis forsikringsselskaberne mener noget med deres involvering i "Indbrudspakken" og virkelig vil gøre noget for at nedbringe antallet af indbrud, så ligger løsningen lige for – de har oven i købet selv opfundet systemet.

På samme måde kan man undre sig over, om regeringen mener sin egen "indbrudspakke" alvorligt. Det ville være meget nemt i Bygningsreglementet at sammensætte en lille pakke med elementære sikringskrav, som kunne gøre livet besværligere for indbrudstyve. Man kunne starte med at indføre det som krav til alt nybyggeri, og så give en periode på for eksempel ti år til at opfylde kravene i det eksisterende byggeri.

Flere steder i udlandet stiller man krav til sikringen af privathjemmet, og erfaringerne tyder på, at kravene har stor effekt. I en periode, hvor indbrudstallet er steget voldsomt i Danmark, er det faldet markant i flere lande efter indførelsen af sikringskrav til privatboliger. Danske boliger er formentlig de dårligst tyverisikrede i Vesteuropa.

Måske lever vi mentalt på mange måder stadig i en landsby, men selv ude i landsbyerne er det nødvendigt at tyverisikre i dag. Det gør man også, men typisk dansk er mange nok ikke nået længere, end at de nu er begyndt at låse døren. At låsen så er af en kvalitet, så man i dag knapt nok ville sætte den i et skab, er en anden sag.

Det er ikke indtrængen i privatlivet at kræve ordentlig sikring i boliger, det koster ikke særlig meget ekstra at sikre ordentlig, og det kræver slet ikke en hær af kontrollanter, for man behøver ikke kontrollere sikringen af huset, før der er en forsikringssag på stedet. Så kanpolitiet og forsikringsselskabet hurtigt se, om kravene til sikring er overholdt, og er der ikke det, kan forsikringsselskabet "kvittere" for den mangelfulde sikring, når erstatningen udbetales. Og så vil der måske komme nogle sjove tvister, for erfaringen fra erhvervsområdet viser, at nogle forsikringsselskaber snyder.

Når kunden brokker sig over kravene på sikringsniveauet, hans virksomhed er indplaceret på, accepterer nogle i forsikringsselskabet, at han sikrer sig under det pågældende sikringsniveaus krav. De opfordrer måske endda kunden til at presse sit sikringsfirma til at skrive under på en erklæring om det krævede, højere niveau. Vil han ikke skrive under, vil et andet firma måske...

Og når så ulykken sker, og en tyv er rendt med alle kontorets Pc'ere, er det ikke forsikringsselskabet, der har et problem, men kunden, virksomheden med forsikringen, og kundens sikringsfirma, der skal bruge tid på at skubbe Sorteper frem og tilbage mellem sig, når forsikringsselskabet ikke vil give fuld erstatning.

Kilde: Kasper Skov-Mikkelsen, avisen SecurityUser