26-01-2017
Ødelæggelser for en kvart million i og omkring museum
-Det seneste år har vi brugt oceaner af tid på at rydde op efter hærværk og indbrud og melde sager til politiet og forsikringsselskab, fortæller museumsassistent Henrik Sørensen.
Det seneste skud på stammen skete, som tidligere omtalt i Folketidende, for en uge siden, hvor ukendte gerningsmænd udøvede omfattende hærværk på lysthuset fra 1834 i parken.
Et lysthus, der for under to år siden blev restaureret.
-Bare denne restaurering kommer til at løbe op i omkring 65.000 kroner -og mindst tre ugers arbejde for to håndværkere, lyder vurderingen fra Leif Plith Lauritsen, der er leder af drift-og bygningsbevaringsafdelingen på Museum Lolland-Falster.
Derudover har parken og hovedbygningen på Reventlow-Museet det seneste år også fået ødelagt en bro, der ganske enkelt er brækket op og kastet i vandløbet. Der har været et tilfælde, hvor murværket på hovedbygningen har været overmalet med graf-fiti. Der er også begået tre indbrud i hovedbygningen, hvor også ruder er blevet knust.
Han fortæller, at man nu vil sætte videoovervågning op i området.
-Det er bestemt ikke med det formål, at man som almindelig gæst skal føle sig overvåget, men det er i det bedste tilfælde i håb om, at kameraerne kan virke forebyggende. Alternativt tage billeder af de personer, der ødelægger tingene, fortæller Leif Plith Lauritsen, der også fortæller, at den lange liste af hærværk og indbrud er blevet anmeldt til politiet.
-Men de kan jo ikke være herude hele tiden og i det hele taget køre rundt og holde øje alle steder.
Kilde: Lolland-Falsters Folketidende




























