23-04-2012
Brande for 12 milliarder
Regnelysten er større i udlandet, men problemerne ikke mindre. Rigtig mange af forudsætningerne er skøn. Problemerne starter allerede, når man skal opgøre personskaderne. Hvordan ”prissættes” en branddød? En kvæstet? Kun hospitalsog plejeudgifterne eller også sygedagpenge og hvad med arbejdspladsens afledte udgifter, for eksempel til ansættelse og oplæring af en afløser? Hvor mange kvæstes i øvrigt i brand?
Statistikkerne er ikke entydige. Vi kender heller ikke antallet af brande. Der er flere, end brandvæsenet rykker ud til, for borgerne slukker selv brande, som vi så kun kender til, fordi forsikringsselskaberne får en anmeldelse. Men mange har ikke indboforsikring, så de skader registreres ikke. Virksomheder er et særligt kapitel. De har normalt forsikret deres udstyr, men nogle har ikke en driftstabsforsikring, og selv om de har, lukker mange alligevel efter en brand. Hvordan opgør man det tab?
Så er der forebyggelsen. Salget af brandalarmer kan opgøres, men hvor meget af udgiften til et byggeri går til brandforebyggelse? Her skal man passe på med at sammenligne med udlandet, for der er meget forskellige byggetraditioner. Læg mærke til tv-billederne fra USA’s Midtvesten, når en tornado smadrer en hel by. Det er nærmest en hob brædder og krydsfiner, for sådan bygger man dér, og sådan et hus er ikke så modstandsdygtig i en brand, som et dansk hus af mursten og beton.
Så er der redningsberedskabet, brandstationerne og deres drift. Hvad koster de danske brande så? I 1998 kom Beredskabsstyrelsen til 10 milliarder med alle mulige forbehold og en usikkerhed til hver side på næsten en milliard. Dengang blev vi sammenlignet med udlandet via landenes bruttonationalprodukt (BNP), og hvis man tager udgangspunkt i BNP-tallet, ender vi på 12 milliarder i dag. Med mindst lige så stor usikkerhed som i 1998.
Citat fra avisen SecurityUser 2 2012





























