Mange brande opstår på tidspunkter, hvor der ikke er mennesker på virksomheden eller i skolen. Opdages en sådan brand ikke i tide, kan virksomheden eller skolen blive ødelagt. Derfor er der krav om ABAanlæg – automatiske brandalarmerings anlæg – i mange forskellige bygninger, og anlæggene findes i bygninger, hvor der ikke er krav om dem, simpelthen fordi der er for mange værdier på spil.

Meget groft sagt er der krav, hvor der er mennesker. Myndighederne - samfundet – er først og fremmest interesseret i, at ingen brænder inde på arbejdspladsen eller institutionen. Derfor ønsker man en hurtig opdagelse af branden og fastsætter regler for varsling og flugtveje. Når folk først er ude af den brændende bygning, er myndighederne ikke længere så bekymrede. Det er forsikringsselskaberne til gengæld, for de får regningen for brandskaderne.

Et ABA-anlæg består af en centralenhed med en tavle, hvor alle informationer fra anlæggets detektorer ude i bygningen samles. Her kan man se, præcis hvilken detektor alarmen kommer fra, man kan se, hvordan anlægget har reageret på alarmen, og man kan styre en række ting ude ved detektorerne. Kommer der for eksempel ude fra brandstedet en melding om, at der siver røg ind i et rum, som er vigtigt for evakuering, kan man fra centralenheden starte brandventilationen i det rum.

Har stedet ansatte, der er uddannet i brandbekæmpelse, vil det postere en mand ved centralenheden. Det samme vil tilkaldt brandvæsen. En brand udvikler i et eller andet omfang varme, røg og forbrændingsgasser samt lys, og afhængig af forholdene vælger man en detektor, der passer til opgaven på netop det sted i bygningen. Detektoren skal opdage branden hurtigt.

”Ser” røgen
De fleste detektorer er optiske røgmeldere. De ”ser” røgen. For 15 år siden var ion-røgmeldere i overtal. De kan ”se” tyndere røg, men da de arbejder med radioaktivitet, er der mange restriktioner på brugen af dem, og når de skal serviceres eller kasseres, så de er på vej ud af det danske marked. I nogle europæiske lande er de forbudte.

DR Byen på Amager er et stort byggeri med meget forskellige rum, som stiller meget forskellige krav til de detektorer, der skal opdage en brand. Der er små og store kontorrum, smalle gange, rum gennem flere etager, en koncertsal og studier, hvor der er varme lamper, røgkanoner og masser af ledninger. Nogle af rummene gennem flere etager har kontorer med glas på begge sider. Det store rum imellem kontorerne sørger for, at kontorerne har dagslys og opfylder arbejdsmiljøkravene herom, men et rum gennem flere etager kræver andet end optiske røgmeldere oppe i loftet, for at man kan være sikker på, at en brand opdages hurtigt.

Røgen kan nå at blive meget fortyndet, inden den når røgmelderne højt oppe, og så varer det måske for længe, før alarmen udløses. Derfor er der opsat linjerøgdetektorer midt mellem gulv og luft. To detektorer i hver ende af rummet ”skyder” infrarødt lys imellem sig. Forstyrres strålen af røg, udløses alarmen. Der er også sat flammedetektorer op på væggene. De registrerer lyset fra en brand, så den opdages, selv om den ikke udvikler ret meget røg. Disse detektorer er forbundet med sprinklere, som udløses alene for det område, hvor flammedetektoren opdager ild. Så bliver hele rummet ikke vandskadet ved en lille brand. Fejlalarmer er et problem ved ABA-anlæg, men det er som regel ikke fejl ved teknikken, men menneskelige fejl.

Den klassiske er, at en håndværker svejser i et rum, uden at man forinden har afkoblet detektoren i rummet midlertidigt. Eller at rummets anvendelse skifter. Man indretter et lille køkken i en gang og installerer også en opvaskemaskine. Første gang den åbnes, udløser vanddampene en detektor i loftet over maskinen. Den skulle være flyttet, da rummet ændrede anvendelse.

Kilde: SecurityUser nr. 4 2012