12-12-2014

Blæser til kamp mod identitetstyveri

Foto: Alm. Brand

Foto: Alm. Brand

Fremover skal det være nemmere for kunder i Alm. Brand at få spærret alle kort og abonnementer i tilfælde af tyveri. Som det formentlig første forsikringsselskab herhjemme tilbyder Alm. Brand en kortspærretjeneste i forbindelse med ens indboforsikring.
Man registrerer sine kort og andre personlige identitetspapirer (pas, sygesikring osv.) i produktet Kortspær. Der kan være enkelte virksomheder, Alm. Brand ikke har aftale med, men forsikringsselskabet anbefaler sine kunder at henvende sig for at få råd til, hvad man så gør.

Kunderne kan bl.a. spærre:
• Betalingskort
• Kontokort (F.eks. til butikker)
• Benzinkort
• Rejsekort
• Medlemskort/kundekort (F.eks. H&M, Bauhaus, Arnold Busck, Dansk Supermarked)
• Bonuskort til flyselskaber
• Bibliotekskort
• E-billet-kort
• BroBizz
• Mobilabonnement
• Mobiltelefon (på IMEI)

Man skal huske at opdatere sine oplysninger i Kortspær, hvis man får nye kort. Alm. Brand gør opmærksom på, at Kortspær og Id-sikring ikke dækker en eventuel selvrisiko på kort, som er blevet misbrugt.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk