Forskere ved blandt andet City University of New York har foretaget en cost-benefit analyse af en tidligere offentliggjort undersøgelse studie fra Newark, New Jersey. Undersøgelsen, som er den mest omfangsrige af sin art, viste, at kameraovervågning suppleret med målrettede politipatruljer reducerede voldskriminaliteten markant. Resultatet forudsætter naturligvis, at de politimæssige resurser er tilstrækkelige.

Der er mange omkostninger forbundet med, at der begås voldskriminalitet. I analysen brød forskerne omkostningerne ned i tre typer: politimæssige omkostninger, domstolsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med frihedsberøvelse (fængsel, pleje og rehabilitering). Vanskeligt målbare omkostninger såsom offerets lidelser og angst blev ikke taget med i beregningerne.

Analysen viser, at det er omkostningseffektivt for aktører, som allerede har sikkerhedskameraer, at gøre brug af målrettede politipatruljer, som står i direkte kontakt med en kameraoperatør. For politiet indebærer dette, at hver investeret dollar i målrettede politipatruljer til komplettering af kameraovervågningen, fører til en besparelse på mellem 6,99 dollar og 14,13 dollar. Også domstolsomkostningerne og omkostninger i forbindelse med frihedsberøvelse kan reduceres med denne metode.

"Resultaterne tyder på, at politiaktivitet med eksisterende CCTV-infrastruktur kan gøre opnå markante besparelser ved at bruge 'CCTV Directed Patrol'-strategien", skriver forskerne i undersøgelsen.

For aktører, som ikke allerede har eksisterende sikkerhedskameraer, er analysen lidt mere kompleks. Forskerne kommer til den konklusion, at det ikke ville være omkostningseffektivt for nogen aktør – politi, domstol eller fængselsvæsen – både at investere i et kameraovervågningssystem og målrettede politipatruljer. Derimod tyder analysen på, at den totale værdi for politi, domstole og fængselsvæsen overstiger omkostningerne for kameraerne og politiarbejdet.

Cost-benefit analysen tyder altså på, at kameraovervågning i kombination med målrettede politipatruljer er et samfundsøkonomisk effektivt tiltag, men at ingen enkeltstående aktør tjener på at betale for hele pakken. Forskerne foreslår derfor muligheden for at skabe en omkostningsdelingsmodel for det strafferetlige system.

"Regeringer kan overveje at omfordele resurser til politimyndigheder for at kompensere for omkostningerne for kriminalpræventive tiltag, så længe disse tiltag har potentiale at gavne hele det strafferetlige system", skriver forskerne i konklusionen.