04-11-2016
Begrænsede muligheder for droneflyvning i Grønland
Kun begrænsede muligheder for droneflyvning
I Grønland regulerer ”Bestemmelse om Luftfart 9-4” betingelserne for at flyve med drone. Ifølge disse bestemmelser er udgangspunktet, at flyvning med droner er forbudt, hvis flyvningen foregår i nærheden af bymæssig bebyggelse eller inden for en afstand af fem kilometer fra lufthavne/flyvestationer (dog otte kilometer for militære lufthavne).
”Det betyder, at det kun i meget begrænset omfang er lovligt at flyve med droner i eller i nærheden af byer og bygder i Grønland,” fastslår Liselotte Bøhm.
Baggrund om droneflyvning i Grønland:
- Ifølge de gældende bestemmelser skal flyvning med droner foregå mindst 150 meter fra bymæssig bebyggelse og større offentlig vej (ud over de nævnte bestemmelser vedrørende afstanden til lufthavne mv.).
- Forbuddet gælder som udgangspunkt ikke flyvning med såkaldte mikrodroner med begrænsede flyveevner – såfremt droneflyvningen ikke udgør nogen risiko for personer, hvis den styrter ned eller rammer en person.
- Det er derudover muligt for virksomheder og institutioner at få et særligt certifikat/dispensation fra Trafikstyrelsen.
- Dispensationerne gives kun til flyvning med erhvervsmæssige formål, til test eller til forskning.
- I disse tilfælde gælder en række særlige krav til blandt andet ansvarsforsikring, pilotuddannelse mv.
- Dette ligger i regi af Trafik- og Byggestyrelsen, som dermed er den ansvarlige myndighed i forhold til disse tilladelser.
- Politiet har derfor ikke mulighed for at give tilladelser eller dispensationer til droneflyvning.
Grønlands Politi er en selvstændig politikreds i rigsfællesskabet. Politikredsen er organisatorisk placeret under Justitsministeriet.




























