15-09-2009

Avanceret overvågning af værditransporter

interVIEW er en avanceret softwareplatform, som bruger GPS teknologi til overvågning af værditran-sporter, og som giver vagt- og kontrolcentralen optimale betingelser for at reagere hurtigt og effektivt i kritiske situationer.

Den danske virksomhed Innovative Business Software A/S har udviklet en softwareplatform til overvågning af værditransport. Platformen kombinerer alarmbehandling og flådestyring med nyeste teknologier inden for GPS og GIS. Systemet hedder interVIEW og bruges af vagtcentraler til overvågning af værditran-sporter.
interVIEW indeholder et GIS system, som viser digitale kort og fotos samt GPS positioner og status fra køretøjer, chauffører og værdier. Operatøren kan følge processen, og ved den mindste sikkerhedsbrist hjælper interVIEW vagtcentralen til en hurtig reaktion.
Vagtcentralen bevarer overblikket og kan i kritiske situationer øge sikkerhedsniveauet i køretøjerne.
Køretøjerne er udstyret med forskellige overvågningsteknologier, og chaufføren kommunikerer digitalt med operatøren på vagtcentralen. Operatøren bruger interVIEW til at sende nye kørselsopgaver til chaufføren, der modtager kørselsopgaven på sit GPS navigationssystem. Chaufføren guides til bestemmelses-stedet, og ved den mindste ændring i processen alarmeres vagtcentralen.
Kombinationen af alarmbehandling og flådestyring i interVIEW har tilført nye muligheder for overvågning af værditransport.

Løsningen præsenteres den 22-24. september på Sikring & Sikkerhed Hal C, stand 3928.





Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk