20-03-2017

​SF kræver kamera på pendlerplads i Kolding

Endnu engang har biler på pendlerpladsen ved Kolding Syd fået smadret bilruder. Seks biler er det gået ud over denne gang. Det har fået SFs folketingskandidat og tidligere retsordfører Karina Lorentzen til at kræve videoovervågning af pladsen. Det skriver Lokalavisen Kolding.
“Pendlere er i sagens natur ret afhængige af deres biler, og pladserne kan bruges til samkørsel, fordi der er mulighed for at efterlade den ene bil på en pendlerplads. Politiet har en mulighed for at opsætte kameraer, og det vil jeg opfordre til, når der er tale om gentagen kriminalitet,” udtaler Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.

Karina Lorentzen peger på, at videokameraer faktisk virker, når der er tale om overvågning af p-pladser, mens det ikke er tilfældet, når det handler om værtshusvold.

Derfor mener hun, overvågningen af pendlerpladsen kan være en god ide.

Kilde: Lokalavisen Kolding

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk