Forretningers investeringer i videoovervågning er ofte penge ud af vinduet, da det viser sig, at man alligevel ikke kan bruge størstedelen af optagelserne til noget som helst. Politiet peger på, at omkring 70 procent af de optagelser, man modtager fra detailhandlen og andre private virksomheder, er af en så dårlig kvalitet, at de ikke kan bruges som bevissikring.
John Lorentzen er politikommissær og chef for teknisk support ved Københavns politi, hvor man gang på gang modtager ubrugelige billeder fra bl.a. detailhandlen, og han peger på flere forhold, der er skyld i, at overvågningsbillederne ikke kan bruges.
- Selv om vi kan konstatere, at det er blevet bedre på det seneste, så er det udstyr, man bruger i butikkerne, stadig tit for dårligt. Det kan f.eks. dreje sig om, at opløsningen eller billedhastigheden ikke er høj nok, siger han, men forklarer, at det også i mange tilfælde skyldes dårligt gør-det-selv arbejde:
- Desværre forsøger folk sig selv som kameramontører, men det ender for det meste med, at overvågningen ikke bliver opsat og indstillet korrekt - simpelthen fordi langt de færreste har kompetencerne til at vurdere faktorer som lysforhold, vinkler og genskin selv, siger politikommissær John Lorentzen.
Vigtigt med vedligeholdelse
John Lorentzen så gerne, at forretninger også ville bruge lidt tid på at vedligeholde sikkerhedsløsningerne, efter de er blevet sat op. Han har en fornemmelse af, at folk tror, de er sikret, når blot de har sat kameraerne op, men han forklarer, at hvis ikke man jævnligt gennemgår kameraernes ve og vel, risikerer man let at få en ubehagelig overraskelse efter et tyveri eller røveri. Og det gælder ikke kun små forretninger, for også i de store kæder i detailhandelen kan vedligeholdelsen halte.
- Det virker nogle gange som om, folk helt glemmer, at de har sat kameraer op. Vi ser f.eks. at man hænger reklamebannere op i loftet i supermarkeder eller stormagasiner, som så skygger for hele eller dele af kameraernes synsvinkel.
- Man kan gøre meget selv, for at kameraerne får de optimale betingelser. Vi kan se, at noget så banalt som at rengøre linserne gør en stor forskel, men at det tit ikke bliver gjort ude i butikkerne, så her kan man gøre sig selv en stor tjeneste.
Efterforskning forsinkes af bagateller
Foruden at overvågningsbilledernes kvalitet kan være til gene for politiets efterforskning, er der også andre forhold, der skaber komplikationer
- Ofte er det kun bestyreren, der har adgang til billedmaterialet, og selvom dette sker med de bedste hensigter, spilder vi dyrebar efterforskningstid, hvis denne person ikke er til stede og måske ude at rejse. Endvidere skaber de alsidige eksempler på softwarevalg problemer, bl.a. når videofilerne ikke kan afspilles på kendte playere, og disse derfor skal omkodes på forskellig vis, forklarer John Lorentzen fra Københavns politi
Opfordrer til bedre overvågning
- Det vil være ønskeligt med noget mere kontrol, og at der kom en form for opsyn eller lokal validering af overvågningsudstyret, gerne sådan, at den pågældende politikreds kan få indflydelse på og godkende udstyret og opsætningen, mener John Lorentzen.
Hvad enten det bliver politiet, der godkender tv-overvågningen, eller der bliver indført minimumskrav på kamerakvalitet, vil John Lorentzen i alle tilfælde opfordre forretninger til altid at søge professionel eksperthjælp, samt at vælge en anerkendt udbyder.
- Nu om dage er der så mange forskellige udbydere, og ikke alle er lige seriøse. Man kan jo endda på supermarkedsniveau købe grej, der påstås at være overvågningsudstyr, men som i bedste fald minder om noget til hobbybrug eller legetøj til børn. Så selvom det kan blive en bekostelig affære, vil jeg opfordre til, at man i højere grad vægter professionelt, godkendt udstyr og også gerne allierer sig med konsulentbistand, når kameraerne installeres. Desuden vil det ikke skade at underkaste sit grej et serviceeftersyn en gang imellem, for det betaler sig, slutter John Lorentzen.
Af Sebastian Stave, SecurityUser
15-02-2010





























