14-01-2017

29 indbrud og tyverier på syv år

En borger Husejer j i det lille landsbysamfund Grynderup nordøst for Nørager. i Nordlylland har nu tabt tålmodigheden med den eller de personer, der gennem de seneste syv år har begået 29 indbrud og tyverier på hans bopæl. I et opslag på Facebook udlover han en dusør på 3000 kroner for oplysninger, der kan føre til en opklaring.
I opslaget skriver han blandt andet, at han gerne vil snakke med den eller dem, der har gjort det, fordi de må have et eller andet problem.

-Jeg vil også gerne, hvis det er muligt, have besked om, hvad man har imod mig, så jeg måske kan ændre det, forklarer han her et par uger efter sit opslag på Facebook.

Indtil videre har opslaget ikke givet afgørende spor af personerne bag de mange indbrud og tyverier. Til gengæld har Jørgen Smed fået kendskab til tyverier andre steder i Grynderup, blandt andet af en havetraktor.

-Andre beboere her i området har som konsekvens fået installeret videoovervågning på deres bopæl, og det samme er jeg selv i gang i øjeblikket med at få monteret flere steder, så alle bygninger og hele grunden fremover bliver overvåget.

Det er godt nok en halvdyr investering, så derfor har jeg et stykke tid sparet på udgifterne til min daglige mad, forklarer han.

Han ser nemlig efterhånden videoovervågning som den eneste mulighed for at afsløre de personer, der står bag de mange tilfælde af indbrud og tyverier på hans bopæl.

- Godt nok har jeg flere gange anmeldt indbruddene og tyverierne til politiet og her peget på bestemte personer som mulige gerningsmænd. Men fordi det ofte kun har været småting uden den store værdi, der er forsvundet, betragter politiet det i stedet som en slags personlig chikane og gør derfor ikke mere ud at mine anmeldelser til dem, erkender han.

Kilde: Nordjyske Stiftstidende Himmerland


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk