16-12-2015

2015 er rekordår for svindel på nettet og Danske Spil tager nu kampen op

I takt med, at danskerne køber mere og mere på nettet, oplever flere danskere også, at kriminelle får fingrene i deres penge på nettet.  Foto: Freeimages.

I takt med, at danskerne køber mere og mere på nettet, oplever flere danskere også, at kriminelle får fingrene i deres penge på nettet. Foto: Freeimages.

Siden 2012 er danskerne blevet svindlet online for ca15 mio et tal, der er vokset stødt i takt med at svindlerne bliver mere og mere sofikerede. Hos Danske Spil har det øgede spil online medført stigende svindel, der i 2015 har ramt nye højder med 10 mio kr. I løbet af december kan mere end 500.000 danskere sove mere trygt, da Danske Spil nu sætter en ekstra lås på kunderens konto.
I takt med, at danskerne køber mere og mere på nettet, oplever flere danskere også, at kriminelle får fingrene i deres penge på nettet. Et område, der mærker stigningen, er online spil. Med knap en måned tilbage af 2015, er danske forbrugere blevet snydt for ca 10 millioner kroner– en femdobling i forhold til 2014.

”Vi ser en voldsom stigning i svindel på nettet. De kriminelle bliver hele tiden mere professionelle og finder hele tiden nye veje. Spil handler om underholdning, sjov og drømme, og vi vil simpelthen ikke finde os i, at de 500.000 danskere, der oddser på deres favoritklub eller køber en lottokupon hver lørdag, skal blive snydt af kriminelle”, siger Philip Badstue, Informationssikkerhedschef hos Danske Spil.

Danske Spil samarbejder i øjeblikket med Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) samt Københavns Politi, Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet om at forebygge økonomisk svindel på Internettet.

En fuldtidsmedarbejder i Danske Spil sidder blandt andet og bruger al sin tid på at komme hvidvaskning til livs, og Københavns Politi har i september 2015 igangsat et præventivt projekt ang. økonomisk svindel på Internettet, og har i den forbindelse ansat nye medarbejdere med særlige faglige kompetencer på området, hvor man i tæt samspil med eksterne aktører som f.eks. Danske Spil, vil komme den stigende kriminalitet til livs.

De mange data Danske spil har om spil på nettet hjælper blandt andet politiet med at optrevle de kriminelles adfærd på nettet.

Første skridt tilbage i 2012 var indførelsen af login via NemID og tidligere på året indførte Danske Spil endnu et tiltag, der dæmmer op for den type af snyd, der relaterer sig til misbrug af kreditkort. 3D Secure er en funktion til kunder med Mastercard, hvor man ved hjælp af sin mobiltelefon skal bekræfte, at der bliver logget på kontoen med det pågældende NemID.

I løbet af december følger Danske Spil op med et yderligere initiativ. Alle 500.000 online brugere hos Danske Spil får nu sikret sine gevinster, da pengene kobles direkte til NemKonto.

”Det er lidt ligesom doping. Dem der vil snyde finder hele tiden nye og mere sofistikerede veje at gå, men vi har et rigtig godt samarbejde med Københavns Politi, og vi er lige i halen på dem. Tiltaget med NemKonto lukker et vigtigt hul på nettet og vil gøre identitetstyveri markant sværere. Det er en topprioritet i Danske Spil, at det fortsat er nemt og sikkert at spille online,” slutter Philip Badstue.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk