21-10-2014

14 procents fald i antallet af indbrud – Danmark dog stadig i top

Den går den rigtige vej. I årets tredje kvartal faldt antallet af anmeldte indbrud, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet af anmeldte indbrud er faldet med 14 procent i forhold samme kvartal sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste antal indbrud i tredje kvartal i seks år. Danmark har dog stadig mere end tre gange så mange indbrud per 100.000 indbyggere som vores nabolande Norge og Sverige.
Knap hver sjette anmeldte straffelovsovertrædelse i Danmark er indbrud. Hvis man ser på de ti største byer i Danmark, er der sket flere indbrud i hjem i Aarhus og Esbjerg i forhold til samme periode sidste år.

Der er sket færre indbrud i København, Odense, Aalborg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle og Roskilde. Størst er faldet i Kolding og København.

Faldet sker dog fra et højt niveau. Antallet af anmeldte indbrud er stadig markant højere end i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne. Og der sker flere indbrud i Danmark end i de fleste lande i Europa. Danmark har fx mere end tre gange så mange indbrud per 100.000 indbyggere end vores nabolande Norge og Sverige.

Der kan være mange mulige forklaringer på de høje indbrudstal i Danmark, bl.a. anmeldelsestilbøjelighed, befolkningstæthed, forsikringsbetingelser og værdier i hjemmene. En afgørende faktor for det høje antal indbrud i Danmark er, at det er forholdsvis nemt at begå indbrud.

- Vi kan i høj grad selv gøre noget ved at begrænse mulighederne for at begå indbrud. Vi kan gøre det mere besværligt at komme ind i vores hjem med sikring af døre og vinduer og Nabohjælp. Og vi kan mindske værdien af tyvekoster ved at mærke vores ting eller ved at gøre det besværligt for tyven at komme ud med større værdier, siger projektleder i Det Kriminalpræventive Råd (DKR) og TrygFonden Lone Harlev.

Der blev i alt anmeldt 100.121 straffelovsovertrædelser i årets tredje kvartal. Det er et fald på 10 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og tyveri.

Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk