04-07-2026

Fælles dansk løsning: Billedet bærer sit eget bevis fra og med deling

Tue Oxenvad fra Meningspunktet og Lotte Thor Høgsberg & Tom Tramborg fra Sasha.

To danske tech-virksomheder slår sig sammen om at give brugerne reel kontrol over de billeder, de deler. Resultatet er Nordens første sociale medie med integreret billedbeskyttelse fra upload til deling.

Billeder, der deles online, har en tendens til at leve et liv for sig selv. De ‘screenshottes’, beskæres, videresendes og ender steder, hvor afsenderen aldrig havde forestillet sig. Det er et vilkår, de fleste har accepteret som en del af det digitale liv.

Virksomhederne Meningspunktet og Sasha tager nu et opgør med den præmis. De to danske selskaber indgår et samarbejde, der giver brugerne af Meningspunktet adgang til Sasha's patenterede billedteknologi. Fra det øjeblik et billede uploades til platformen, væves en usynlig signatur ind i selve billedfilen. Det er en signatur, der overlever redigering, beskæring og skærmbilleder, og som binder billedet til den bruger, der delte det.

“Meningspunktet er bygget på tillid. Vores brugere er ægte mennesker, der deler ægte billeder fra deres lokalmiljø. Nu kan de gøre det med vished om, at deres billeder forbliver deres,” siger Tue Oxenvad, der er medstifter af Meningspunktet.

Signeringen sker automatisk ved upload

Signeringen sker automatisk ved upload og med brugerens samtykke. Forsøger nogen efterfølgende at videredele et signeret billede uden tilladelse, blokeres delingen. Og opstår der tvivl om et billedes oprindelse, kan signaturen fungere som dokumentation, et digitalt bevis, der følger filen, uanset hvor den ender.

“Jeg har set teknologi til billedbeskyttelse blive bygget til det kommercielle, det redaktionelle og det kulturelle billede: til pressefotos, til arkiver, til de værdier, der kan gøres op i kroner. Det, der virkelig glæder mig ved det her samarbejde, er, at den samme beskyttelse nu også gælder for helt almindelige menneskers billeder. Et foto fra en fødselsdag, et privat billede fra det specielle øjeblik, et hverdagsbillede delt mellem naboer fortjener nøjagtig den samme beskyttelse som et professionelt værk. Meningspunktet har bygget en platform, der respekterer sine brugere og giver dem reel kontrol og ikke blot et afkrydset samtykkefelt. Det er præcis det, Saasha er skabt til,” siger Tom Tramborg, Global Director, Media & Publishing hos Sasha.

Samarbejdet er det første af sin art i Norden og placerer Meningspunktet som den første sociale platform i regionen med integreret billedbeskyttelse som standardfunktion.

Det får brugerne:

• En usynlig signatur, vævet direkte ind i billedet ved upload

• Signaturen overlever skærmbilleder, beskæring og redigering

• Automatisk blokering ved forsøg på uautoriseret videredeling på platformen

• Sporbar oprindelse: billedet bærer sit eget bevis, uanset hvor det ender



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk