29-06-2026

Fængsel til 72-årig rumænsk butikstyv

Dommen over butikstyven faldt under et døgn efter anholdelsen. Freepik

En rumænsk statsborger, der blev anholdt torsdag, er fredag blevet idømt 50 dages fængsel for butikstyveri og overtrædelse af indrejseforbud.

Sydøstjyllands Politi anholdt i torsdags en 72-årig mand i et supermarked i Høegh Guldbergs Gade i Horsens. Anholdelsen skete på baggrund af en anmeldelse, hvor en butiksdetektiv havde observeret to personer, som udviste mistænkelig adfærd.

Efter at have gennemgået supermarkedets videoovervågning, kunne butiksdetektiven konstatere, at de to personer inde i butikken havde lagt elektronik i en rullekuffert. Efterfølgende forsøgte de at forlade supermarkedet uden at betale for varerne.

Da butiksdetektiven rettede henvendelse til de to personer flygtede den ene person, mens den anden person – den 72-årige mand – blev tilbageholdt. Butikstyveriet blev anmeldt, og da politiet kort efter nåede frem, blev den 72-årige mand anholdt og sigtet for butikstyveri. Han blev desuden sigtet for at overtræde et indrejseforbud på seks år, som han var blevet idømt i 2022.

Næste dag - altså i fredags - blev den 72-årige rumæner fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Her erkendte han forholdene, og han blev idømt 50 dages fængsel for butikstyveri af elektroniske varer til en samlet værdi af 24.361 kroner. Han blev også idømt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den 72-årige modtog dommen og blev fængslet efter dom. Der pågår efterforskning i forhold til at finde frem til den formodede medgerningsmand.

En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd, DSK, viser, at rumænere i lang tid har ligget på førstepladsen blandt dømte butikstyve.

Se flere sikkerhedsnyheder på Securityworldmarket.

en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd, DSK.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk