I Danmark investerer vi i disse år 357 mia. kr. i vores samlede forsvarsindsats. Desværre skorter det på investeringer i vores digitale oprustning, og vi mangler stadig en samlet plan for, hvordan vi skal beskytte landet mod cyberangreb og andre hybride trusler. En plan og en indsats, der i højere grad end i dag bør gå på tværs af sektorer og ressortområder.
Derfor opfordrer IT-Branchen regeringen til at etablere et digitalt totalforsvar og -beredskab med et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem stat og erhvervsliv.
Konflikter er blevet mere digitale, krige er blevet hybride, og cybertruslen mod Danmark er på et historisk højt niveau. Hvis vores digitale infrastruktur rammes, kan det i værste fald lamme centrale, kritiske samfundsfunktioner. Det gælder alt fra energi- og vandforsyning til hospitaler og betalingssystemer.
Dette er ikke nogen nyhed. Alligevel halter vi bagefter i Danmark med at få styrket vores samlede digitale forsvar, robusthed og beredskab, imens der med et historisk stort forsvarsbudget investeres massivt i traditionelle militære kapaciteter.
Fra ambition til handling
Behovet anerkendes også i det nye regeringsgrundlag, hvor regeringen lægger op til at etablere et totalberedskab, der også inkluderer en styrket indsats mod cyberangreb og bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur.
”Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder er fordoblet på bare et år. Det siger noget om det massive trusselsbillede, vi ser ind i – ikke kun for virksomhederne, men for hele Danmark,” fortæller Natasha Friis Saxberg og fortsætter:
”Det er et godt første skridt, at den nye regering ønsker at etablere et totalberedskab og styrke cyberindsatsen. Men vi har allerede ventet længe, og der er lang vej fra at formulere en ambition i et regeringsgrundlag til at etablere et egentligt digitalt totalforsvar og -beredskab. Hvis Danmark skal være rustet mod fremtidens hybride trusler, kræver det klare prioriteringer, tydeligt ansvar og et langt tættere samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og erhvervslivet”.
For at kunne etablere et stærkt, digitalt totalforsvar og -beredskab er vi nødt til at organisere os og samarbejde bredt ud fra præmissen om, at vi kontinuerligt er udsat for digitale angreb og hybride påvirkningsoperationer, og at disse hybride trusler er horisontale og sammenvævede på tværs af sektorer og ressortområder.
Det anbefaler IT-Branchen
I udspillet Danmarks digitale totalforsvar og -beredskab fremfører IT-Branchen en række pointer og anbefalinger, som den nye firkløverregering bør handle på.
DANMARKS DIGITALE TOTALFORSVAR OG -BEREDSKAB
01: Erstat silotænkning med en tværgående tilgang til hybride og digitale trusler.
02: Opret en national styringsenhed med ansvar for Danmarks digitale forsvar og beredskab. En overordnet paraplystruktur for digital sikkerhed og beredskab med tydeligere ansvar, prioritering og beslutningskraft på tværs af ressortområder.
03: Investér langt mere i både cyberforsvar, datakapacitet og digital robusthed
04: Etablér et langt tættere, mere strategisk og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri.
05: Gør beskyttelse af data og bekæmpelse af misinformation til en del af indsatsen, så vi bevarer borgernes tillid til den digitale infrastruktur.
06: Forbered borgerne både mentalt og praktisk på situationer med digitale nedbrud eller længerevarende forstyrrelser af samfundskritiske systemer.
”Vi har i mange år betragtet digital sikkerhed som et it-spørgsmål. Det er det ikke længere. Digital sikkerhed er blevet et spørgsmål om national sikkerhed, samfundets funktionsevne og borgernes tillid. Derfor haster det med at få bygget det digitale totalforsvar og -beredskab, som risiko- og trusselsbilledet kræver,” siger Natasha Friis Saxberg.
Sverige
