Bred opbakning til politiets brug af ansigtsgenkendelse

Uanset om det handler om optaget videomateriale brugt til at opklare forbrydelser eller livebilleder, der eksempelvis kan identificere uønskede hooligans på et fodboldstadion, er den offentlige opbakning til ansigtsgenkendelse betydelig.

I Danmark støtter 84 procent brugen af ansigtsgenkendelse i forbindelse med forebyggelse og opklaring af kriminalitet og terrorisme. Opbakningen går på tværs af alder, køn og geografi ifølge en landsdækkende analyse udført af Norstat for Milestone Systems.

Men opbakningen har betingelser. 70 procent af danskerne mener, at klare regler, databeskyttelse og gennemsigtighed om, hvordan og hvor teknologien anvendes, er afgørende for deres tillid. Desuden finder 51 procent det vigtigt, at data slettes, så snart de ikke længere er relevante for en sag.

Opbakningen forpligter

- Opbakningen til ansigtsgenkendelse forpligter også. Derfor skal politikere og myndigheder i gang med at skabe klarhed om regler, ansvar og beskyttelse af vores data. Det er fint, at de i øjeblikket arbejder med forsøgsordninger, men det haster med at se på en mere permanent regulering af ansigtsgenkendelse, siger Thomas Jensen, CEO for Milestone Systems.

Danske Milestone Systems udvikler og sælger datadrevne videoteksnologier og analyseværktøjer, der anvendes blandt andet i lufthavne, af politiet, til trafikstyring, i virksomheder, på hospitaler og på stadioner verden over.

- Det er afgørende at have klare og gennemsigtige regler, hvis vi skal bevare offentlighedens støtte og tillid til teknologien og myndighederne. Samtidig skal der være sikkerhed for, hvordan data fra ansigtsgenkendelse opbevares og slettes, når de ikke længere er relevante. Det kan være 30-60 dage, siger Thomas Jensen.

Teknologien anvendes i dag til alt fra verificering – som når man åbner sin iPhone, viser et ID-kort eller går gennem paskontrol – til at genkende en specifik person på eksempelvis et sportsstadion.

- Ud over de praktiske og velkendte anvendelser er moderne AI-drevet ansigtsgenkendelse også et kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe med både at opklare og forebygge kriminalitet, siger Thomas Jensen.

Offentlighedens viden er lav trods positiv holdning

Selvom offentlighedens viden om teknologien bag ansigtsgenkendelse er relativt lav, er holdningen positiv. Den nye undersøgelse viser betydelig opbakning til brug af ansigtsgenkendelse i sager om mord (88 procent) og alvorlig vold og voldtægt (87 procent). Ligeledes mener 81 procent, at ansigtsgenkendelse bør anvendes til at forebygge og opklare terrorisme ved hurtigt at identificere kendte terrorister.

Klar regulering er én ting. Der er stadig behov for sund fornuft og menneskelig dømmekraft, siger Thomas Jensen.

- Teknologi er ikke altid perfekt – dette gælder også for ansigtsgenkendelse. Derfor bør to trænede operatører med egne øjne verificere, når softwaren finder et ansigtsmatch: et billede i en database, der matcher et billede fra en videooptagelse af eksempelvis en eftersøgt kriminel eller en hooligan, siger Thomas Jensen.

Han understreger, at selvom de fleste respondenter i undersøgelsen støtter politiets brug af ansigtsgenkendelse i deres arbejde med at beskytte borgere, forebygge og især opklare forbrydelser, så forpligter denne tillid og opbakning også til at skabe klarhed og rammer.

Fakta om ansigtsgenkendelse:

AI – kunstig intelligens – bruges i dag til at træne ansigtsgenkendelsessoftware og omdanne billeder til anonyme signaturer/numre. Disse signaturer sammenlignes med anonyme signaturer i en database baseret på billeder af ansigter fra for eksempel politiet, Interpol, FBI m.fl.

Kun når der er et potentielt match mellem signaturerne, hentes billederne fra databasen til sammenligning.

Teknologien anvendes i dag til alt fra verificering – som når du åbner din iPhone, viser et ID-kort eller går gennem paskontrol – til at genkende en specifik person på eksempelvis et fodboldstadion.

Teknologien bag ansigtsgenkendelse blev udviklet i 1965 af den amerikanske matematiker Woodrow Wilson Bledsoe (1921–1995) til at identificere eller bekræfte en persons identitet baseret på ansigtstræk.

Post-event ansigtsgenkendelse analyserer videooptagelser efter en begivenhed i stedet for live. Efterforskere kan bruge genkendelsessoftware på optagede videoer fra kameraer til at identificere mistænkte ved at matche deres ansigt/signaturer med kendte databaser.

Real-time ansigtsgenkendelse analyserer en live videofeed øjeblikkeligt, hvor ansigter sammenlignes med en database for at generere øjeblikkelige advarsler, når et match findes. Ved store offentlige begivenheder som sportsstadioner kan real-time ansigtsgenkendelse bruges til at opdage eftersøgte eller uønskede personer – for eksempel kendte hooligans.