28-07-2023

USA: AI-systemer skal vandmærkes

Syv store virksomheder er blevet enige med præsident Joe Biden om at indføre en række sikkerhedsforanstaltninger vedrørende kunstig intelligens.

Amazon, Anthropic, Google, Inflection, Meta, Microsoft og OpenAI underskrev i sidste uge en aftale om at få interne og eksterne eksperter til at teste AI-systemerne, før de frigives. De skal også gøre det muligt for folk at opdage AI ved at bruge såkaldte vandmærker og "jævnligt at offentliggøre information om AI's muligheder og begrænsninger". Derudover skal virksomheder undersøge risici med AI såsom fordomme, diskrimination og privatliv.

- Vi skal være tydelige og på vagt over for de trusler, som ny teknologi kan udgøre for vores demokrati og vores værdier, siger Joe Biden i en kommentar.

De frivillige regler er et første skridt mod en AI-regulering i USA, og landet håber på at skabe en international ramme for at guide udviklingen og brugen af kunstig intelligens.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk