06-06-2025

Sverige skal sende fanger til Estland

Der er stor mangel på fængselspladser i Sverige, og Sverige og Estland har nu indgået en aftale om at leje fængselspladser i Estland.

Et undersøgelse om muligheden for at leje fængselspladser i udlandet blev påbegyndt i december 2023, og en rapport var færdig i januar 2025. Samtidig har Sverige ført dialog med Estland, som har resulteret i denne aftale, der forventes underskrevet i juni.

Samarbejde i forvejen

Sverige og Estland har allerede et etableret samarbejde på strafferetligt område og er bundet af samme internationale forpligtelser.

– Aftalen vil lette presset på det svenske fængselssystem betydeligt, siger Sveriges justitsminister Gunnar Strömmer.

– Dette styrker begge landes sikkerhed, tilføjer Estlands justitsminister Liisa-Ly Pakosta.

400 pladser i Tartu

Sverige får adgang til 400 pladser i Tartu-fængslet, hvor op til 600 indsatte kan placeres. Det gælder mænd over 18 år, dømt for alvorlige forbrydelser som mord, økonomisk kriminalitet eller seksualforbrydelser – dog ikke dem med højt plejebehov eller som vurderes som høj sikkerhedsrisiko.

Målet er, at lovforslaget og aftalen præsenteres for Riksdagen i foråret 2026. Vedtagelse kræver kvalificeret flertal, og loven forventes at træde i kraft 1. juli 2026.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk