Som en del af strategien REPowerEU skal der være etableret 320 GW (gigawatt) ny solenergi senest i 2025, hvilket er mere end det dobbelte af i dag, og næsten 600 GW senest i 2030, oplyser Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI. En stor andel af de GW skal etableres på tage på kommercielle og offentlige bygninger, og det er et EU-krav, at alle offentlige bygninger med et egnet tag over 250 m2 skal have solcellepaneler senest i 2027. Problemet er bare, at solcellepaneler monteret på de flade tage, som kommercielle og offentlige bygninger typisk har, skaber en risiko for brandspredning, som ikke eksisterer uden solcellepanelerne.

DBI har sine informationer fra Steemann Kristensen, som er Research Consultant hos DBI, og som har skrevet ph.d.-afhandling om problematikken på The University of Edinburgh.

- Med udgangspunkt i de nuværende testmetoder er en tagkonstruktion uden solcellepaneler designet, så den ikke kan forårsage spredning af brand. Når der installeres solcellepaneler på taget, skabes der imidlertid et hulrum mellem den eksisterende tagkonstruktion og bagsiden af solcellepanelerne, så brandspredning muliggøres i tilfælde af antændelse. Dermed kan branden sprede sig via taget og tilsidesætte fundamentale krav til brandsikkerhed i byggeriet, forklarer Jens Steemann Kristensen.

Brandspredning på tværs af brandsektioner

Som udgangspunkt er det ikke solcellepanelerne, der antændes og fører til brandspredningen, fordi de som regel har det termisk stabile fluoropolymer på bagsiden. Derimod afbøjer bagsiden flammerne og øger dermed varmestrålingen til tagkonstruktionen, som kan frigive en kritisk koncentration af brandbare pyrolysegasser, som kan forårsage brandspredning. Noget, som Jens Steemann Kristensen har dokumenteret i adskillige brandtests, ligesom der også er talrige eksempler på det i udlandet. F.eks. udbrød der i foråret en voldsom brand på taget af videnformidlingscenteret We The Curious i Bristol i England, hvor branden spredte sig under solcellepanelerne på taget.

- Og i 2017 gik der ild i en truck i en stor lagerbygning i Norge. Branden brød gennem taget, hvor den spredte sig fra en brandsektion til en anden under solcellepanelerne, siger Jens Steemann Kristensen, som betegner den antændelseskilde som atypisk, fordi det som oftest er komponenter relateret til solcellesystemet, der skaber en lysbue.

- Sammen med et malaysisk team har jeg beregnet, at der opstår 29 brande – små såvel som store – pr. gigawatt kapacitet. 67 % af brandene er relateret til komponenter i solcellepanelerne, og 33 % er relateret til eksterne antændelseskilder, fortæller Jens Steemann Kristensen og nævner, at beregningen kun er baseret på en særdeles begrænset mængde data, hvorfor beregningerne betragtes som det bedst mulige forsøg på at kvantificere problematikken.

Bolig- og Planstyrelsen afviser yderligere regulering

Jens Steemann Kristensen opfordrer Bolig- og Planstyrelsen til at komme på banen med nye krav. Men styrelsen, der har fået forelagt opfordringen til yderligere regulering, svarer følgende:

”Bygningsreglementet tager i dag allerede højde for, at der ikke må ske brandspredning mellem brandmæssige enheder i den tid, der er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats, samt at det nødvendige slukningsarbejde skal kunne gennemføres.

Af bygningsreglements vejledning fremgår det desuden, at elementer, der i tilfælde af brand kan udgøre en fare, hvis fastholdelsessystemet svigter, skal fastholdes brandmæssigt forsvarligt. Det er Styrelsens vurdering, at solcellepaneler er omfattet af ovenstående, hvorfor der ikke ses behov for yderligere regulering på området.”