10-08-2023

Ny chef for Arktisk Kommando

Forsvarschefen sætter de nye distinktioner på Søren Andersens uniform og udnævner ham til generalmajor og ny chef for Arktisk Kommando. Foto: Forsvarskommandoen

Forsvarschef general Flemming Lentfer har udnævnt oberst Søren Andersen til generalmajor og ny chef for Arktisk Kommando. Søren Andersens første arbejdsdag er i dag den 10. august i Nuuk

Søren Andersen kommer fra en stilling som stabschef ved Operationsstaben i Forsvarskommandoen. Hans karriere i Forsvaret begyndte i 1992, hvor han startede på Hærens Officersskole. Siden da har han blandt andet været udsendt til Bosnien og Irak og forrettet tjeneste ved en række forskellige stabe i Forsvaret. I de seneste år har han været chef for Forsvarets Veterancenter og chef for Føringsstøtteregimentet i Fredericia.

I sin tale til den nye chef understregede forsvarschefen vigtigheden af Arktisk Kommando både i relation til Forsvarets vigtige militære opgaver i de arktiske egne og i forhold til kommandoens stærke samarbejde med de grønlandske og færøske myndigheder på en række andre områder.

- Jeg ser frem til jobbet. Jeg tror, at det bliver super spændende og forhåbentlig også udfordrende. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med folkene i Arktisk Kommando, med de enheder, der er afgivet til Arktisk Kommando og med de forskellige samarbejdspartnere på Færøerne og i Grønland. Og så glæder jeg mig også til at lære befolkningerne på Færøerne og i Grønland at kende, siger Søren Andersen.

Søren Andersen har efter planen første arbejdsdag ved Arktisk Kommando i Nuuk torsdag den 10. august.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk