20-06-2018

Nu bruger dansk politi også ansigtsgenkendelse

Politiet er begyndt at bruge ansigtsgenkendelse.

Dansk politi er i stilhed gået i gang med at bruge en af tidens mest omstridte værktøjer til overvågning. Det skriver Ekstra Bladet.

- Som med alle andre teknologiske fremskridt vurderer vi i politiet, hvordan vi kan bruge det i for eksempel efterforskningen, forklarer Niels Denny Sørensen, vicepolitiinspektør og operativ chef i NC3, til Ekstra Bladet.

- Det har vi også gjort med teknologien til ansigtsgenkendelse. Og ja, vi både kender og bruger teknologien, men af politifaglige grunde ønsker vi ikke at løfte sløret for, hvor meget og på hvilke områder, siger han.

Ekstra Bladet har ikke kunnet få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men under en debat om nummerpladeskanning i maj bakkede han op om muligheden for at bruge teknologi til overvågning.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen