»Du har vundet«, »Eksklusivt tilbud« og »Handling påkrævet«. Det skorter ikke på forsøg på svindel i danskernes digitale hverdag, og sidste år oplevede 55 procent af danskerne at blive konfronteret med kriminelle svindlere, der forsøgte at snyde dem for penge.

- Sidste år forhindrede Visa proaktivt svindel for anslået 270 milliarder kroner på verdensplan, men som denne undersøgelse viser, er der stadig meget at gøre. Det høje antal svindelforsøg understreger, hvor vigtigt det er at uddanne forbrugerne bedre, så de kan opdage svindel i tide, og at formidlere af digitale betalinger hjælper med at genoprette tilliden til betalingsløsninger, siger Claus Richter, landechef for Visa i Danmark.

Ifølge rapporten »Security and trust in Nordic payments« sker en stor del af svindelforsøgene i form af social engineering, hvor svindlere udnytter danskernes grundlæggende tillid til andre. 37 procent af danskerne har været udsat for fænomenet phishing, hvor afsenderen via falske e-mails, sms'er eller telefonopkald får os til at klikke på links eller udlevere vores kontonumre eller betalingskortoplysninger til de forkerte personer. Sms-svindel, såkaldt 'smishing', er især i stigning i Danmark. Antallet af politianmeldte tilfælde af smishing-svindel er steget med 130 procent siden 2022.

Når danskerne går i fælden, koster det dem penge. I gennemsnit blev de borgere, der blev snydt i løbet af året, snydt for 1.150 kroner. Rapporten konkluderer dog, at den nordiske betalingssektor generelt klarer sig godt, når det gælder om at tackle betalingssvindel.

Visa har været på forkant med forebyggelse af svindel i årtier og har investeret 72 milliarder kroner globalt, blandt andet for at reducere svindel og forbedre netværkssikkerheden i løbet af de sidste fem år. Sidste år forhindrede Visa proaktivt svindel for anslået 270 milliarder kroner på verdensplan, hvilket bidrog til, at netværkets svindelrate er blandt de laveste for nogen betalingsmetode.

I betragtning af, hvor vigtig sikkerhed er for forbrugerne, ville man forvente, at kortkontrolmuligheder, såsom blokering af transaktioner efter betalingskanal eller geografi, ville være en populær funktion på debet- og kreditkort. Men kendskabet til disse værktøjer varierer meget i de nordiske lande, og danskerne er de mindst tilbøjelige til at bruge dem. Mens for eksempel 52 procent af nordmændene og 45 procent af svenskerne bruger disse indstillinger, er det kun 24 procent af danskerne, der gør det, ifølge undersøgelsen.