Krigen i Ukraine betyder, at Danmark skal opruste til en helt ny sikkerhedsmæssig situation. Finansieringen faldt på plads med et nyt forsvarsforlig i marts. Frem imod 2033 skal det årlige forsvarsbudget øges til to procent af bruttonationalproduktet. Det betyder 18 milliarder kroner mere til Forsvarets drift og indkøb.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse får en central rolle i udmøntningen af den nye forsvarsaftale.

- Forsvarsforliget betyder, at vi skal anskaffe, drifte og servicere langt mere materiel og IT til Forsvaret og beredskabet. Hvilket materiel og IT, det kommer til at dreje sig om, bliver konkretiseret i de kommende forligsforhandlinger på Christiansborg, men det vil betyde mange nye opgaver, som danske virksomheder kan byde ind på.

Det siger major Martin Veirum, der er leder af Forsvarets Industrikontor. Forsvarets samarbejdet med forsvarsindustrien er forankret i denne afdeling, der håndterer de mange udbud, der sikrer forsvaret, at der handles til markedspriser.

- Regeringen har lagt en ny strategi for indkøb, der skal sikre kompetencer og leverancer hos danske virksomheder ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning. Det betyder, at vi ikke længere kommer til at lægge alt ud i EU-udbud. Den strategi vil fremover give udvidede muligheder for flere ordrer til danske virksomheder, siger Martin Veirum til Tekniq Arbejdsgiverne.