Jul med færre levende lys, men med masser af røgalarmer

Den mørke tid er over os, julen nærmer sig, og i mange hjem bruger man traditionen tro lys til at skabe hygge og stemning. En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for TrygFonden og Beredskabsstyrelsen, viser, at 3 ud af 4 regner med at bruge levende lys i deres bolig i julen. Dog har knap halvdelen af befolkningen skåret ned på deres brug af levende lys, og 12 pct. har helt droppet de levende lys.

- Vores nye undersøgelser viser, at de fleste af os godt ved, at levende lys er en væsentlig risikofaktor. Men der er mange traditioner forbundet med lys i juletiden, og vi kan se, at særligt kalenderlyset er populært i de fleste hjem. Med den viden, danskerne efterhånden har omkring indeklima, forebyggelse af brand og klima i det hele taget, så er det dog ikke så overraskende, at mange har skruet ned for brugen af levende lys i juletiden. Og når der er færre levende lys, så er der også mindre risiko for brand – både de små brande, som folk selv formår at slukke, og de store, hvor brandvæsenet bliver tilkaldt, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Der er i de seneste år sket et fald i andelen af personer, som har oplevet en brand i deres bolig. 5 pct. rapporterer, at de har oplevet en brand i deres hjem inden for de sidste fem år. Det er et fald på 2 procentpoint i forhold til for tre år siden. Der er i alt cirka 41.300 borgere om året, der oplever brande, som de selv slukker uden at tilkalde brandvæsnet. De kaldes ”happy fires”. Antallet af happy fires er reduceret med næsten en tredjedel siden den seneste opgørelse i 2020.

De fleste har mindst én røgalarm

Ifølge den nye rapport har 78 pct. af befolkningen i dag mindst én røgalarm i deres bolig. Det er flere end nogensinde før. Men der er stadig for mange, der har røgalarmer liggende, som de ikke har fået sat op, eller som ikke har taget stilling til det at have en røgalarm.

- Røgalarmer skaber tryghed og kan redde liv, så det er en meget positiv udvikling, at flere og flere hjem er udstyret med røgalarmer. Men vi skal stadig arbejde på at få flere, der bor i lejligheder og lejeboliger, til at få opsat røgalarmer i deres boliger, for her halter de desværre efter, siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen, og uddyber:

- Der skal kun et øjebliks uopmærksomhed til. Levende lys, ild i en gryde eller glemte brændbare ting på komfuret er de hyppigste årsager til, at en brand opstår. Her kan en røgalarm få en afgørende betydning, så folk kan nå at reagere og ikke mindst komme væk, hvis det bliver alvorligt, siger Mads Dalgaard.

Røgalarmer bør gøres lovpligtige, mener et klart flertal

Mange af dem, som ikke har opsat en røgalarm, fortæller, at der ikke er tale om et bevidst fravalg, og næsten 20 pct. af dem har ovenikøbet en røgalarm liggende, som de bare ikke har fået sat op.

En stor del af befolkningen (cirka 8 ud af 10) er helt eller delvist enige i, at det bør være lovpligtigt at have en røgalarm i sin bolig. Kun 5 pct. synes ikke, at røgalarmer bør være lovpligtige.

- For en stor del af befolkningen er tryghed den primære årsag til at have en røgalarm. Vi arbejder netop for at skabe tryghed og selvfølgelig forebygge brandulykker, hvor mennesker kommer alvorligt til skade eller mister livet. En røgalarm holder vagt døgnet rundt og reagerer allerede i opstartsfasen af en brand, så man kan nå at reagere, inden branden og røgen får spredt sig. Jo flere der får røgalarmer op i deres hjem, jo mindre er risikoen for alvorlige brande. Det ved de fleste af os godt, og det er nok også derfor, at så mange ligefrem går ind for at gøre røgalarmer lovpligtige, siger René Højer.

Brug julen til at tjekke røgalarmen og få styr på, hvad I gør, hvis uheldet er ude

Selvom opbakningen til røgalarmer er stor, er der stadig plads til forbedring, når det gælder forebyggelsen af de alvorlige brande. 7 ud af 10 danskere mener, at de har indrettet sig brandsikkert, men alligevel har 2 ud af 3 ikke nogen former for brandslukningsudstyr, og 90 pct. har ingen aftaler om flugtveje, hvis en alvorlig brand opstår.

- Mange opfatter ikke brand i hjemmet som en stor risiko. Det er først, når de har oplevet brand i eget hjem eller hos nogle tæt på, at de finder ud af, at det kan ske. Men nu, hvor julen står for døren, og der trods alt er flere levende lys, end det er tilfældet om sommeren, så kan vi kun opfordre til, at man tager en snak i hjemmet om, hvordan man skal reagere, hvis en brand opstår. Vi anbefaler, at man tjekker sine røgalarmer jævnligt og mindst én gang om året. Det kan f.eks. være på fælles nordisk røgalarmdag den 1. december, slutter Mads Dalgaard.

Om rapporten ”Brand og røgalarmer i danske hjem” 2023

TrygFonden har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen i sommeren 2023 gennemført en befolkningsundersøgelse om brandsikkerhed i private boliger. Et repræsentativt udsnit af befolkningen på 3.903 respondenter i alderen 18 til 85 år har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført af Epinion. Læs rapporten her: https://www.tryghed.dk/viden/publikationer/sikkerhed/brandsikkerhed

Hyppigste årsager til brand i hjemmet

5 pct. (svarende til knap 253.000 personer) har haft en brand i deres bolig inden for de sidste fem år. De hyppigste årsager, der angives til, at branden opstod, er:

• Levende lys (34 pct.)

• Ild i en gryde (18 pct.)

• Brændbare ting glemt på komfur eller brødrister (13 pct.)

• Hårde hvidevarer, fx tørretumbler, vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur (10 pct.)

• Elektronik, fx oplader til mobil/pc m.v., tablet, bærbar pc m.m. (8 pct.)

• Fyrværkeri (7 pct.)

• Rygning (7 pct.)

• Elektriske installationer, fx eltavle eller stikkontakt (6 pct.)

• Grill (6 pct.)

• Leg med ild (6 pct.)

Ovenstående tal inkluderer happy fires. Ved de brande, hvor der bliver alarmeret, og hvor brandvæsnet involveres, er de væsentligste årsager skorstensbrande, fejl i el-installationer og madlavning.

Udvalgte resultater fra rapporten

• 78 pct. af hjemmene i Danmark har en eller flere røgalarmer. Det er den højeste andel nogensinde

• Tryghed er den mest udbredte årsag til at have en røgalarm. 58 pct. fortæller, at tryghed er en af de væsentligste årsager til, at de har én eller flere røgalarmer i deres bolig

• 20 pct. af hjemmene i Danmark har ikke en røgalarm

• Den mest udbredte årsag til, at man ikke har opsat en røgalarm i hjemmet, er, at man ikke har fået det gjort. 19 pct. af dem, der ikke har sat en røgalarm op, fortæller, at de har en røgalarm liggende, som de ikke har fået sat op endnu. Kun 13 pct. af dem, der ikke har sat en røgalarm op, mener, at det ikke er relevant for dem at have en røgalarm

• Der er flest, der ikke har en røgalarm, blandt dem, som bor i lejlighed

• 81 pct. mener, at røgalarmer burde være lovpligtige i Danmark. Kun 5 pct. mener ikke, at de burde være lovpligtige

• Cirka 253.000 borgere har oplevet en brand i hjemmet i løbet af de seneste fem år. Der er en overvægt af unge blandt dem, som har oplevet brand

• Der opstår cirka 41.300 brande om året, som borgerne selv slukker, uden at brandvæsenet tilkaldes (de såkaldte happy fires)

Ekstraordinær juleundersøgelse

TrygFonden og Beredskabsstyrelsen har i november 2023 fået Epinion til at undersøge befolkningens brug af levende lys i julen. Dataindsamlingen er foretaget gennem en webbaseret spørgeskemaundersøgelse og omfatter i alt 1.010 interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 18 til 85 år. Undersøgelsen viser, at:

De fleste bruger stadig levende lys i julen

• Tre ud af fire danskere regner med at bruge levende lys i boligen i julen

• Det gælder i højere grad kvinder (79 pct.) end mænd (71 pct.)

• Dem, der bor i etagebolig, forventer i mindre grad at bruge levende lys i julen end folk i parcelhuse/villaer og stuehuse

• I Region Syddanmark har man i højere grad (53 pct.) erstattet nogle levende lys med elektriske, end det er tilfældet i Region Hovedstaden (40 pct.)

De unge holder fast i kalenderlyset

• 80 pct af dem, der regner med at bruge levende lys, vil bruge kalenderlys

• De unge (18-34 år) er mere tilbøjelige til at bruge kalenderlys end de ældre (66-85 år). Det omvendte er tilfældet, hvad angår lys på juletræet – her er de ældre mere tilbøjelige til at bruge levende lys end de unge

Vi har skåret ned på brugen af levende lys i julen

• 47 pct. bruger levende lys i julen i mindre omfang end for fem år siden

• 12 pct. er helt stoppet med at bruge levende lys

Skift fra levende lys skyldes primært indeklima

• 73 pct. af dem, der har stoppet eller reduceret brugen af levende lys i julen, har gjort det af hensyn til indeklimaet i deres bolig

• 36 pct. har stoppet eller reduceret brugen af levende lys for at minimere risikoen for brand

To tredjedele har ikke en klar plan, hvis der opstår en mindre brand i julen

• 43 pct. af dem, der regner med at bruge levende lys i julen, har ikke planlagt eller talt om, hvad de gør, hvis der opstår en mindre brand på grund af de levende lys

• 21 pct. har overvejet/talt om, hvad de skal gøre, men har ikke en konkret plan klar

• De unge (18-34 år) har i mindre grad end resten af befolkningen en konkret plan for slukning af en eventuel mindre brand

Vigtig viden om røgalarmer

• Med en røgalarm øger du chancen for at blive advaret i tide, hvis der opstår brand

• En røgalarm holder vagt døgnet rundt og reagerer på røgudvikling - også mens du sover

• Opsæt mindst én røgalarm, så den kan høres fra alle soverum. I en mindre lejlighed kan den fx sidde i entreen. I en større bolig kan der være behov for flere røgalarmer og gerne i de rum, hvor man sover. En bolig i flere etager bør have mindst én røgalarm centralt på hver etage

• En røgalarm bør testes jævnligt og mindst én gang om året, f.eks. på fælles nordisk røgalarmdag den 1. december. Bare tryk på testknappen – hvis røgalarmen bipper, virker den stadig

• I dag kan man købe røgalarmer, hvor batteriet holder i 10 år. Alarmen bør dog stadig testes løbende

• En røgalarm kan nemt sættes fast i loftet med dobbeltklæbende tape

• En røgalarm bør rengøres mindst en gang om året, fx med en støvsuger eller en fugtig klud