02-05-2019

Hveranden dansker ramt af it-kriminalitet

Omkring hver anden dansker har i løbet af de seneste to år været offer for en eller anden form for kriminel handling i forbindelse med deres færden i det digitale rum, oplyser IDA. Foto: Pixabay

Omkring hver anden dansker har i løbet af de seneste to år været offer for en eller anden form for kriminel handling i forbindelse med deres færden i det digitale rum. Det viser en undersøgelse blandt godt 2.000 danskere, som Userneeds har lavet for IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) og Forbrugerrådet, Tænk. Det skriver IDA på sin hjemmeside.

Falske konkurrencer og phishing, der er forsøg på at franarre brugernavne, adgangskoder eller andre personlige oplysninger, er blandt topscorerne. Her svarer i omegnen af hver tredje, at de har været udsat for disse typer af it-kriminalitet.

IDAs ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg mener, at det er blevet sværere at gennemskue it-svindlerne, da de er blevet bedre og bedre til at producere beskeder, der ser meget troværdige ud.

- De kriminelle benytter både mails og sms’er. Tidligere så de nærmest ubehjælpelige ud, men flere og flere er nu på korrekt dansk, og kan være svære at gennemskue, ikke mindst hvis man bliver fanget på det forkerte ben. Desuden er svindlerne blevet gode til at time deres kriminalitet. Eksempelvis måtte Skattestyrelsen omkring frigivelsen af årsopgørelsen udsende en advarsel om ikke at falde i svindlernes mailfælder, siger Jørn Guldberg fra IDA.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen