28-04-2025

Fornem markering af Siriuspatruljens 75-års jubilæum

Siriuspatruljen Foto: Forsvarsministeriet

I morgen, den 29. april til og med 1. maj er Troels Lund Poulsen i Grønland, hvor han sammen med Kong Frederik, Vivian Motzfeldt og en række nordiske ministre bl.a. vil markere 75-året for etableringen af Siriuspatruljen.

Den første del af turen går til Nuuk, hvor forsvarsministeren mødes med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt. Her skal de bl.a. drøfte status på kapaciteter under Arktis Kapacitetspakke og NATOs styrkemål.

Den 30. april besøger Troels Lund Poulsen Station Nord i selskab med Kongen, Vivian Motzfeldt, samt nordiske ministerkolleger.

Anledningen for turen er, at Siriuspatruljen, Kongerigets arktiske specialoperationsstyrke, markerer 75 år for styrkens etablering. Sirius udfører en række vigtige opgaver i områder i Nordøstgrønlands nationalpark og under barske forhold. Samtidig er det 50 år siden, at Station Nord, den nordligst beliggende beboede station i Grønland, blev oprettet som militær station.

Udover at markere 75-året for etableringen af Siriuspatruljen, vil besøget i Station Nord bestå af fremvisning af Forsvarets faciliteter, demonstration af aktiviteter mm.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk