22-06-2022

F-16 flyenes operative kapacitet forlænges

Foto: Forsvaret

Regeringen og forligspartierne har besluttet at opretholde et højere operativt niveau på de danske F-16 kampfly, end der først var lagt op til i Kampflyaftalen fra 2016.

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Europa betyder, at det vil være forbundet med væsentlige operative og sikkerhedspolitiske risici at følge den planlagte udfasning af F-16 kapaciteten. Forsvarschefen har derfor anbefalet, at der opretholdes et højere operativt niveau på F-16 flyene fra 2023-2027. Og den anbefaling har regeringen og forligspartierne valgt at følge.

- Putins overgreb på Ukraine har forandret Europa og de trusler, som vi står overfor. Danmark tager et stort ansvar for fred og sikkerhed i kampen mod Putins trusler. Derfor øger vi Forsvarets mulighed for at bidrage til afskrækkelsen af Putin. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er fundamentalt anderledes end i 2016, da Kampflyaftalen blev indgået. Det kræver handling nu. Forsvaret af NATOs territorium mod øst er mere centralt end på noget andet tidspunkt i nyere tid. Derfor forlænger vi den operative kapacitet for F-16, mens de nye F-35 fly bliver indfaset.”

Konkret betyder forlængelsen af den operative kapacitet, at Danmark kan deltage i NATO’s beredskaber og missioner, herunder får mulighed for at støtte air policing i Baltikum, hvis der bliver behov for det. Og vi styrker det nationale afvisningsberedskab.

Den langsommere udfasning af F16 påvirker ikke implementeringen af F35.

Merudgifterne til opretholdelse af højere operativ kapacitet for F-16 i transitionsperioden udgør i alt ca. 1,1 mia. kr. frem til og med 2027. Merudgifterne vedrører udgifter til brændstof, indkøb af reservedele samt fastholdelse og rekruttering af personel.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk