05-05-2025

Dømt for 49 tilfælde af bedrageri samt 23 butikstyverier

Ved Retten i Odense er der faldet dom i en sag om omfattende kontakt- og databedrageri samt butikstyverier flere steder i landet. Manden blev anholdt den 29. januar i Odense efter at have udsat flere ældre medborgere for bedrageri eller forsøg på bedrageri samme dag.

Sagen begyndte i januar 2025, da manden begik kontaktbedrageri mod flere borgere både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Syd- og Sønderjyllands Politi kom på sporet af et køretøj, som de mistænkte for at have relation til et af kontaktbedragerierne begået i Gråsten, og de advarede Fyns Politi om, at bilen nok var på vej mod Fyn.

E
fter hurtig og effektiv efterforskning blev bilen med den nu dømte stoppet af Fyns Politi i Odense den 29. januar. Her blev den 36-årige mand anholdt og sigtet. Han har været varetægtsfængslet siden.

Butikstyverierne, som manden også er dømt for, fandt sted på Sjælland i juli 2024. Den 36-årige blev idømt 1 års fængsel og blev fængslet efter dom.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk