09-06-2020

Cybersikkerhed: Ny kampagne skal hjælpe danskerne med at færdes mere sikkert på nettet

Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Danskernes hverdag bliver mere og mere digital, men desværre følger de digitale svindlere med, og de bliver dygtigere og mere avancerede. Derfor skyder Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL og Danske Regioner en ny kampagne i gang, der skal gøre danskerne opmærksomme på de digitale fælder.

Danmark er et af verdens mest digitale samfund. Det rummer mange fordele for både for den enkelte og for samfundet, men samtidig vokser de digitale trusler vokser, og de digitale svindlere forsøger at lokke borgerne i fælder, der bliver mere og mere avanceret.

Senest har tiden under COVID-19 vist, at it-kriminelle forsøger at udnytte en kritisk og sårbar situation ved fx at sende falske mails, hvor sundhedsmyndighederne fremstår som afsender, og det er altafgørende, at danskerne i endnu højere grad bliver rustet til den digitale virkelighed, vi befinder os i. Derfor lancerer Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner i samarbejde kampagnen ”Et klik kan ændre alt”.

I takt med at hverdagen bliver mere og mere digital, bruger de digitale svindlere også i stor stil digitale kanaler til at snyde danskerne. Og de bliver dygtigere og dygtigere. Derfor sætter kampagnen fokus på, at danskerne skal blive endnu bedre til at tænke sig om, så vi kan gå i en stor bue uden om de digitale fælder. Kampagnen byder blandt andet på en ny ”test-dig-selv”, hvor danskerne kan teste sig selv for at finde ud af, om de er gode til at spotte de digitale fælder.

- I Digitaliseringsstyrelsen ligger det os meget på sinde at beskytte danskerne mod digitale fælder. Vi kan desværre se, at de it-kriminelle følger med og bliver mere avancerede, så det er helt afgørende, at danskerne bliver endnu bedre til at genkende de digitale fælder. Derfor lancerer vi nu en indsats, der skal bidrage til at klæde danskerne endnu bedre på til at vige udenom de digitale fælder, siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk