Sikkerhedsfirmaet KnowBe4 søgte en softwareingeniør til deres it-afdeling og ansatte en person, som senere viste sig at have brugt falske referencer og et forfalsket ID-kort med et foto, der var ændret ved hjælp af AI.
Umiddelbart begyndte der at ske mistænkelige aktiviteter, såsom at hackeren kørte ikke-godkendt software og overførte skadelig kode fra en tilsluttet Raspberry Pi, skriver Computer Sweden.
KnowBe4 opfordrer nu andre til at lave grundige baggrundstjek og ikke stole på referencer, der sendes via e-mail.