12-03-2020

Lars Thinggaard forlader Milestone

Lars Thinggaard (tv) sammen med Lars Larsen. Foto: Casper Helmer.

Efter 17 succesfulde år på posten som CEO for Milestone Systems har Lars Thinggaard valgt at træde tilbage. Indtil bestyrelsen har fundet den rigtige afløser på posten, vil økonomichef Lars Larsen fungere som midlertidig administrerende direktør.

Efter meddelelsen udtalte Lau Normann Jørgensen, formand for Milestone Group: ”Jeg er Lars Thinggaard meget taknemmelig for den energi, vision og det hjerte, han har dedikeret til Milestones medarbejdere og partnerne, og jeg ønsker det absolut bedste for hans fremtidige virke.”

Lars Larsen, finansdirektør og midlertidig administrerende direktør siger: ”Jeg vil gerne gentage Laus tak. Lars har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Milestone. Når vi ser fremad, er Milestone et stærkt firma og godt positioneret til at fortsætte som en leder inden for åben platform VMS. ”

Lars Thinggaard har været President og CEO for Milestone Systems i 17 år. De seneste seks år, siden Canon Group overtog selskabet af i 2014, har han ledet Milestone som et selvstændigt selskab i Canon Group. Under hans ledelse har Milestone udviklet sig til en vækstvirksomhed med et stærkt team og en stor fremtid.

Lars Thinggaard er investor og bestyrelsesmedlem for flere opstartsvirksomheder, og han mener, at nu er det rigtige tidspunkt til at komme videre og fokusere på disse initiativer. Han vil også gerne have fleksibilitet og tid til at promovere sin nye bog, Tech for Life, der er ved at blive offentliggjort.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk