03-07-2019

ID Company har udviklet en helt ny serie RFID kort med 38% mindre PVC

For os har det været vigtigt, at vi ikke gik på kompromis, men forbedrede RFID-kortene på alle parametre, siger Lars Dyrved, indehaver af ID Company.

IDC Premium er en nyudviklet kortserie, der har højere kvalitet og længere levetid, er betydelig mere miljøvenlig og til samme pris, som de kort vi bruger i dag.

- Udvikling ligger i ID Companys dna. Fra første dag har vi udviklet software og hardware, som går hånd i hånd, men også fungerer for sig selv. Udviklingen går stærkt på vores område og vi er førende indenfor innovation på vores felt, men en dag fik vi øje på det, der sjældent bliver udviklet. Hele kernen i de fleste af vores løsninger. Nemlig RFID kortet, fortæller indehaver Lars Dyrved.

Resultatet blev IDC Premium kort. En serie kort, der skærer ned på PVC-indholdet, til glæde for både miljøet og indkøberne. “PVC er et materiale, som vi gerne vil undgå. Det hærder over relativt kort tid og er den primære årsag til kort bliver porøse og skrøbelige og skal skiftes. Det er samtidigt også giftigt, ren PVC har f.eks. et klorindhold på 57%, så det er på alle måder et materiale vi bør skære ned på”, siger Lars Dyrved fra ID Company.

IDC Premiumkort er udviklet så de erstatter 38% af RFID-kortets PVC-indhold med polyester, som er et langt mindre giftholdigt og mere holdbart plastik. Det giver en masse fordele. For det første er IDC Premium kort mere hårdføre og miljøvenlige. De virker i både retransfer og direct to card printere. Og så det vigtigste. De holder prisen, som du kender den.

- For os har det været vigtigt, at vi ikke gik på kompromis, men forbedrede RFID-kortene på alle parametre. F.eks. er samtlige IDC Premium kort kvalitetstjekket. Som nogle af de eneste kortserier kan vi spore hvert eneste kort hele vejen gennem produktionen. Fra råvarer til færdigt kort med et unikt serienummer. Det er vi virkelig stolte af - og særligt fordi det ikke er dyrere end de kort, som vores kunder allerede bruger, slutter Lars Dyrved fra ID Company.

Fakta

IDC Premium er en nyudviklet serie af RFID kort. Gennem et redesign er det lykkes at erstatte 38% af den PVC, som et normalt kort indeholder med det langt mindre giftige og mere holdbare PET. Kortene har dermed fået en længere levetid og bedre holdbarhed, samtidig med de indeholder færre giftstoffer end ordinære RFID kort. Hvert enkelt kort er kvalitetskontrolleret og alle kort er sporbare igennem hele produktionen.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk