28-10-2020

Assa Abloy sætter sig nye bæredygtighedsmål i henhold til Parisaftalen

Nico Delvaux, koncernchef for Assa Abloy, mener, at bæredygtighed vil være afgørende for økonomisk og industriel udvikling i de kommende årtier.

Assa Abloy tilslutter sig Science Based Targets-initiativet for yderligere at reducere CO2-udledning i hele værdikæden. Gruppen vil sætte sig mål, der er i tråd med Parisaftalen, ved at halvere udledningen inden 2030 og blive klimaneutral inden 2050

Nico Delvaux, koncernchef for Assa Abloy, mener, at bæredygtighed vil være afgørende for økonomisk og industriel udvikling i de kommende årtier.

- Vores langsigtede engagement i videnskabeligt baserede mål viser vores vilje til at føre vores branche hen mod en mere bæredygtig fremtid, og engagementet vil yderligere forbedre vores konkurrenceevne med bæredygtige produkter, løsninger - og også operationelt, siger han.

Gruppen lancerer også et nyt ambitiøst bæredygtighedsprogram med mål for 2025. Det nye program er baseret på Assa Abloys tidligere femårige bæredygtighedsprogram, der har kørt siden 2010. Programmets mål er at forbedre medarbejdernes sundhed og sikkerhed, reducere energi-, kulstof- og vandforbrug, øge materiale-effektiviteten og reducere spild.

Resultaterne fra 2015-2020-programmet præsenteres i koncernens bæredygtighedsrapport, der vil blive offentliggjort i marts 2021.

For mere information om Assa Abloys bæredygtighedsarbejde: www.assaabloy.com/sustainability

Science Based Targets er et verdensomspændende initiativ, der yder støtte til virksomheder med henblik på at opstille videnskabelige klimamål og øge konkurrenceevnen i overgangen til en økonomi baseret på et reduceret niveau for CO2-udledning. Det er et samarbejde mellem Carbon Disclosure Project (CDP), FNs Global Compact (UNGC), World Resources Institute (WRI) og World Wide Fund for Nature (WWF).


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk