01-07-2017

Assa Abloy køber amerikanske Atlantic Door Control

Assa Abloy har opkøbt Atlantic Door Control, en distributør af døre til entréautomatik i Maryland og Virginia.

– Selskabet styrker Assa Abloys førende position yderligere inden for automatiske adgangsløsninger. Der er tale om en virksomhed, som er gået fra fra 3 milliarder SEK i omsætning i 2008 til 20 mia. i 2016, siger Johan Molin, Assas koncernchef.

Juan Vargues, Executive Vice President i Assa Abloy og chef for division Entrance Systems, er enig med koncernchefen:

– Vi fortsætter vores ekspansion i Nordamerika og øger vores markedsdækning. Atlantic Door Control giver os en stærk tilstedeværelse inden for et vigtigt segment, og jeg hilser teamet velkommen til Assa Abloy, siger han.

Atlantic Door Control blev grundlagt i 1992, og hovedkontoret ligger i Columbia, Maryland. Salget for 2017 ventes at udgøre 110 millioner SEK (USD 12 M) med en god EBIT marginal.


Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk