11-06-2009

Videoovervågning virker: Mindre hærværk og mere tryghed i Vollsmose

Siden Højstrup Boligforening i Vollsmose i foråret 2008 installerede videoovervågning, er hærværksudgifterne alene faldet med 36 procent. Det har skabt tryghed blandt beboerne og mere overskud til at gøre noget for områdets børn og unge.

Ved et ekstraordinært beboermøde i foråret 2008 stemte et overvældende flertal af beboerne i Højstrup Boligforening i Vollsmose for øget overvågning af boligforeningens arealer. Det har nu resulteret i et markant fald i hærværks- og tyverihændelser, og det har ikke kun skabt en øget tryghed blandt beboerne. Det har også medført et fald i udgifterne. I 2007 brugte boligforeningen tæt på en kvart millon kroner på hærværk – dette beløb er nu faldet drastisk til blot 160.000 kroner – en besparelse som Inger Aaagaard tilskriver videoovervågningens præventive effekt:
"Når vi via overvågningskameraerne registrerer en hærværkshændelse, sender vi straks regningen afsted til den ansvarlige, og det får selvfølgelig folk til at tænke sig om en ekstra gang. De penge, vi sparer på hærværk, fører forhåbentlig til fald i huslejeudgifterne, og dermed får vi flere penge til at holde de unge beskæftigede, så de får mindre tid til at lave ballade. Og drømmen er selvfølgelig at skabe endnu flere tilbud i form af legepladser og væresteder, så vi ser lyst på fremtiden," siger Inger Aagaard.
Atea (tidligere Topnordic) vandt i konkurrence med fem andre firmaer licitationen om installering af videoovervågningsløsningen i Højstrup Boligforening. Der er i dag opsat 120 kameraer, som administreres via Milestone Systems' XProtect Enterprise-software. Løsningen er et netværksbaseret system, således at flere kan tilkoble sig systemet samtidig.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen
Luk