Opkøbet markerer et væsentligt skridt i Seriline Groups strategi om at internationalisere virksomhedsgruppen, som tidligere bestod af Seriline og Areff Systems.
– Dette giver vores kunder adgang til masser af nye færdigheder og nye løsninger, hvilket er afgørende i et marked i hastig udvikling. Med en større koncern har vi mulighed for at investere endnu mere i fællesskab at udvikle morgendagens løsninger, siger Freddie Parrman, CEO hos Seriline.
Dyrved fortsætter som administrerende direktør
ID Company blev grundlagt i 2009 og har siden etableret sig som den førende spiller på det danske IAM-marked. Med Lars Dyrved fortsat som administrerende direktør og ejer, styrker ID Company Seriline Groups ekspertise og markedstilstedeværelse yderligere. Lars Dyrved vil også geninvestere i Seriline Group og fortsat spille en central rolle i virksomhedens fremtid.
– At inkludere ID Company med deres store erfaring inden for identitets- og adgangsstyring vil yderligere styrke vores samlede tilbud, og det giver virkelig mening, kommentarer Freddie Parrman.
SEK 220 millioner i omsætning
Seriline Group, som i dag beskæftiger omkring 70 medarbejdere fordelt på 6 forskellige lokationer, omsætter for over 220 millioner svenske kroner – det vil sige cirka 145 millioner danske kroner – og har kunder spredt ud over Europa. Købet af ID Company forventes ikke blot at udvide virksomhedens ekspertise og portefølje, men også at styrke dets position som en førende aktør i IAM-sektoren.