I september 2023 opkøbte AddSecure Clifford Group – en virksomhed med stærke brands i Benelux-regionen - og etablerede et nyt forretningsområde, Smart Mobility, med det formål at udvide forretningsområdet både gennem organisk vækst og opkøb. Kun otte måneder efter denne handel, støtter de nye ejere Clifford Group, Part of AddSecure, med opkøbet af Connecting Solutions BV.
Forretningsområdet Smart Mobility tilbyder telematik- og softwareløsninger, specialiseret indenfor mobil sikkerhed og forbundne mobilitetsløsninger. Det opererer under varemærkerne Clifford og Faringwell for mobil sikkerhed og Traxgo for forbundet mobilitet.
Det nye opkøb supplerer AddSecures nuværende forretning inden for forbundet mobilitet og vil blive integreret i Traxgo-brandet. Med base i Belgien tilbyder Connecting Solutions flådestyringsløsninger med sporingsfunktioner, køretøjsdatasporing og andre softwareapplikationer.
- Denne aftale styrker ikke kun vores position og udvider Traxgos markedsandel i Belgien og Holland, men giver også en robust kundebase og åbner op for nye salgskanaler gennem distributører, siger Huibjan Braafhart, forretningsområdechef for Smart Mobility hos AddSecure.
- Vi er glade for at kunne støtte den fortsatte udvikling af Smart Mobility. Dette opkøb understreger vores engagement og er en vigtig komponent i vores fortsatte vækststrategi, kommenterer Stefan Albertsson, CEO for AddSecure.