16-08-2022

Webinar: Cybertruslen mod Danmark 2022

Center for Cybersikkerhed præsenterer hovedpointer fra den årlige vurdering af cybertruslen mod Danmark på et åbent webinar mandag den 29. august.

Kort før sommerferien udgav Center for Cybersikkerhed sin årlige vurdering: Cybertruslen mod Danmark 2022.

Selvom Ruslands invasion af Ukraine på flere områder har tegnet en mere usikker fremtid, som også påvirker cyberområdet, så peger vurderingen på, at de mest alvorlige cybertrusler mod Danmark fortsat kommer fra cyberkriminalitet og cyberspionage.

Trusselsvurderingen belyser truslen fra cyberkriminalitet, cyberspionage, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb samt cyberterror. I år behandler den derudover også truslen fra fremmede staters cyberangreb, der har til formål at påvirke meningsdannelsen.

Mandag den 29. august kl. 10 præsenterer Center for Cybersikkerhed hovedpointer fra trusselsvurderingen på et åbent webinar. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter præsentationen. Webinaret varer 45 minutter, og alle interesserede er velkomne.

Tilmelding foregår via linket nedenfor. Linket er til den webinarplatform, som Center for Cybersikkerhed anvender til at hoste webinaret.

Link til tilmelding: https://12dkjs.videomarketingplatform.co/cybertruslen-mod-danmark-2022/2faa616508a843facc5b



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk