Medlemmerne af Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab drøftede, hvordan offentlige og private aktører kan arbejde sammen om at styrke samfundssikkerheden og beredskabet.
- Det er afgørende, at erhvervslivet og myndigheder i fællesskab styrker sikkerheden omkring samfundsvigtig kritisk infrastruktur. Med fokus på robusthed, identifikation af sårbarheder og evnen til at opretholde grundlæggende funktioner og drift. Myndigheder har det overordnede ansvar, men det kan ikke stå alene. Der er brug for, at alle tager et ansvar, hvis krisen rammer, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen.
Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab består af 21 centrale virksomheder og erhvervsorganisationer, og blev nedsat i april 2025. Formålet er at understøtte samarbejdet mel-lem erhvervslivet og regeringen i forhold til at styrke samfunds-sikkerheden og det samlede beredskab.




























