02-02-2022

UCplus’ vagtuddannelse fortsætter vækst og opretter satellit i Esbjerg

Uddannelseschef på UCplus’ Vagt- og Sikkerhedsuddannelse Jesper Bo Pedersen..

En akut mangel på vagter til en stor byggeplads i Esbjerg betyder, at UCplus opretter satellituddannelse i Esbjerg.

- Vi har fået en henvendelse fra Securitas, der i den kommende tid har behov for et betydeligt antal nye vagter til at sørge for sikkerheden på en stor byggeplads i Esbjerg. I samarbejde med de lokale jobcentre har de forespurgt om muligheden for, at UCplus opretter en satellit i Esbjerg, hvor vi blandt andet skal opkvalificere ledige til vagter. Og den forespørgsel har vi sagt ja til at imødekomme med vores stærke rejseholdskoncept, fortæller Jesper Bo Pedersen, der er uddannelseschef på UCplus’ Vagt- og Sikkerhedsuddannelse.

UCplus har tidligere haft et rejsehold i Thisted Kommune, der havde en lignende forespørgsel. UCplus’ rejsehold er et fleksibelt uddannelseskoncept, hvor et erfarent underviserteam rejser ud og underviser lokalt.

- Vi er stolte af at have udviklet en uddannelsesmodel, vi nemt kan flytte ud, hvor der er efterspørgsel og behov. Med denne model kan vi både hjælpe virksomhederne i vagt- og sikkerhedsbranchen med at skaffe kvalificeret arbejderkraft, og vi kan opkvalificere og omskole, så arbejdskraften kan flytte derhen, hvor der er behov.

- Manglen på vagter er så stor, at alle, der gennemfører den grundlæggende vagtuddannelse, er så godt som garanteret et job som vagt efterfølgende, slutter Jesper Bo Pedersen.

Det første hold vagter i Esbjerg starter 21. februar, og holdet er allerede næsten fyldt op. Uddannelsen udbydes igen d. 21. marts.




Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk