Databeskyttelsesombudsmanden i delstaten Sachsen, Juliane Hundert, sætter spørgsmålstegn ved politiets brug af biometrisk billedgenkendelse i Sachsen, særligt i Görlitz, hvor 17 faste kameraer og et ubestemt antal mobile kameraer anvendes. Overvågningsteknologien gør det muligt for politiet at registrere og automatisk analysere nummerplader på køretøjer samt ansigtsbilleder af førere og passagerer.
Hundert mener, at denne omfattende indsamling af biometrisk information er grundlovsstridig og fremhæver de alvorlige krænkelser af privatlivets fred.
Juliane Hundert kræver nye juridiske retningslinjer for kameraovervågning på offentlige steder. Hun påpeger, at kameraerne optager aktiviteter, som ifølge hendes vurdering ikke burde dokumenteres. Hun understreger yderligere, at den automatiserede biometriske sammenligning af ansigtsbilleder med tidligere referencebilleder sker uden tilstrækkeligt juridisk grundlag, hvilket strider mod den nuværende straffeproceslovgivning. Hundert argumenterer for klarere og mere specifik lovgivning til at retfærdiggøre sådan overvågning.
Sachsens indenrigsministerium modsætter sig Hunderts vurdering og hævder, at kameraovervågning falder inden for rammerne af kriminalitetsbekæmpelse og er lovlig ifølge straffeprocesloven. Ministeriet har midlertidigt afstået fra at bruge realtidsfunktionen, men fremhæver, at systemet har været effektivt med et øget antal identifikationer i de seneste år.
Sverige
