09-09-2025

To mænd snuppet med masser af stjålne elprodukter

Foto: Rigspolitiet

På en adresse i Hammel fandt politiet ikke mindre end det, der svarer til omkring 16 flyttekasser med nyt elektronisk eludstyr stjålet i Ringsted og Roskilde.

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fredag haft en anholdelsesaktion ved Silkeborg, hvor 2 udenlandske mænd blev anholdt.

De er sigtet for at have begået organiserede butikstyverier i byggemarkeder i Ringsted og i Slagelse, hvor flere personer kommer ind i butikkerne. Her vælger den ene anholdte varer, som en anden efterfølgende stjæler og ved brug af et ukendt værktøj får de afmonteret alarmerne.

Fredag fandt politiet frem til en adresse ved Silkeborg, hvor de mistænkte blev anholdt. I forbindelse med anholdelserne undersøgte politiet en anden adresse i Hammel. Her blev der fundet helt nyt værktøj af mærket DeWalt og Bosch sammen med Oral B tandbørster og andet helt nyt elektronisk udstyr. Politiet fandt ikke mindre end det, der svarer til omkring 16 flyttekasser med nyt elektonisk eludstyr.

Efterforskningen skal nu bl.a. vise, hvor det fundne værktøj er stjålet og hvad hensigten var med det fremadrettet

- Efter vores opfattelse har vi fat i en gruppe af såkaldt omrejsende kriminelle, som systematisk og professionelt har begået tyverierne, siger fg. pk. Christian Nøhr Nielsen fra udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han fortsætter:

- De er gået efter helt nyt elektronisk udstyr. De har gjort det i sådan en grad og med en sådan professionalisme, at mange firmaer slet ikke er klar over, at de mangler deres varer. Det bliver i nogle tilfælde først opdaget, når man laver en status over butikken, men til den tid er varerne efter vores overbevisning allerede på vej videre til udlandet.

Politiet kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser i forbindelse med sagen.



Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk