15-02-2021

Svensk politi får millionbøde

Det svenske datatilsyn IMY noterer sig, at politiet i flere henseender har overtrådt sit personoplysningsansvar ved brug af ansigtsgenkendelsesprogrammet Clearview AI.

Politiet skal betale 2,5 mio. SEK i bøde for at have brugt ansigtsgenkendelsesprogrammet Clearview AI. Det meddeler det svenske datatilsyn IMY.

Securityuser har tidligere skrevet om, hvordan det svenske politi brugte Clearview AI, som er en slags søgemaskine, der matcher ansigter mod en database med milliarder af billeder fra forskellige sociale medier.

IMY's gennemgang viser, at Clearview AI er blevet brugt af politiet ved flere lejligheder. Ifølge politiet har kun få medarbejdere brugt Clearview.

- Politiet har klar lovgivning om, hvordan personoplysninger skal behandles, især indenfor kriminalitetsbekæmpelse. Myndigheden har et ansvar for at sikre, at personalet ved, hvilke regler der gælder, siger Elena Mazzotti Pallard, der er advokat hos IMY, og som har ledet gennemgangen.

IMY bemærker, at politiet i flere henseender har overtrådt sit personoplysningsansvar ved brug af Clearview AI.

Ifølge IMY mangler politiet at tage flere organisatoriske foranstaltninger for at sikre de involverede personers databeskyttelse. Man peger også på, at politiet mangler at lave en konsekvensanalyse.

»Der er en klar lovgivning om, hvordan politiet skal behandle personoplysninger. Politiet har et ansvar for at sikre, at alle ansatte ved, hvordan reglerne er,« skriver IMY i sin afgørelse.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk