06-04-2022

Stor politiaktion mod indsmugling af narkotika

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) slog tirsdag til i store dele af Østjylland, på Fyn og i Spanien ved en omfattende koordineret aktion mod omfattende indsmugling af narkotika.

18 personer er anholdt, efter at NSK i går slog til i en omfattende aktion mod indsmugling af store mængder hård narkotika og hash. Under aktionen blev der bl.a. beslaglagt ca. 1 ton hash og en mindre mængde hård narkotika, ligesom der blev beslaglagt værdier svarende til ca. 6 millioner kr.

Det beslaglagte fordeler sig i flere ejendomme, biler, meget dyre ure og store kontant beløb i flere valutaer. Gårsdagens aktion blev iværksat med assistance fra Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Politi, spansk politi og Skattestyrelsen.

Ved den koordinerede aktion blev der slået til mod 20 adresser, hvor der er foretaget i alt 18 anholdelser. Det forventes, at 11 personer fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Randers i dag, meddeler politiet.




Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk