21-02-2023

Stockholms politi beslaglægger masser af våben og sprængstoffer

Politiet i Stockholm har i den seneste tid blandt andet beslaglagt 45 pistoler og revolvere.

Efter den seneste voldsbølge i Stockholm har politiet beslaglagt over 100 våben og eksplosive genstande. Samtidig med, at over 120 personer i de seneste tid er tilbageholdt, er meldingen, at politiet også har haft held til at forpurre en lang række forestående voldsforbrydelser.

Sverige - og især Stockholm - har de seneste måneder været ramt af en lang række skyderier og bombesprængninger. Sverige har i flere år haft rekord i Europa med flest skyderier med dødelig udgang, og begivenhederne i de seneste par måneder har kun gjort denne rekord endnu mere markant.


Politiet arbejder intensivt på at bryde voldstrenden efter det seneste antal alvorlige forbrydelser i Stockholm-regionen. Blandt de store mængder våben, der er blevet beslaglagt, er størstedelen militære automatvåben. Ud over det er der eksplosive genstande, der var klar til at blive brugt. Folk, der var ved at konstruere hjemmelavede sprængladninger, er også blevet anholdt.

I sidste uge fortsatte politiet med at foretage betydelige beslaglæggelser i det kriminelle miljø. Der blev blandt andet beslaglagt seks håndgranater, to pistoler og euforiserende stoffer i en enkelt operation.

- Ud over det er der taget flere andre aktive tiltag, der hver dag har medvirket til beslaglæggelse af våben. Væsentligt mange observationer fra offentligheden fører yderligere til konkrete beslaglæggelser i konfliktmiljøet og her ser vi en øget opmærksomhed og vilje til at hjælpe politiet med at bryde voldstendensen, siger Max Åkerwall, vicebefalingsmand i det særlige taskforce, der har fokus på den seneste tids kriminalitet.

Politiet i Stockholm er blevet forstærket med yderligere hundrede betjent. Disse er hentet fra alle landets politiregioner og skal prøve at forhindre, at der sker flere drab i de igangværende konflikter.

Der er i alt anholdt 160 personer over 18 år og 33 personer under 18 år. 64 personer sidder varetægtsfængslet i de prioriterede konflikter.


Fra 1. juledag og indtil 15. februar er der beslaglagt:

45 pistoler og revolvere

12 automatrifler

39 sprængkapsler

9 håndgranater

17,9 kg dynamit



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk