21-07-2023

Spansk politi anholder ukrainsk scareware-udvikler

Scareware er et skræmme-program, der advarer om en reel eller fiktiv trussel.

Efter en 10-årig menneskejagt har politiet i Spanien anholdt en person med et ukrainsk pas, mistænkt for at være involveret i en scareware-kampagne, der kørte mellem 2006 og 2011.

Scareware er et skræmme-program, der advarer om en reel eller fiktiv trussel, såsom en virus, og som forsøger at narre offeret til for eksempel at besøge ondsindede websider eller købe et fupprogram.

Hundredtusindvis af computere blev inficeret af den malware, som den ukrainske udvikler var en del af, og den viste pop op-vinduer, der hævdede, at computeren var inficeret med virus.

Ofrene blev derefter narret til at købe et falsk sikkerhedsprogram for henved 1.000 DKK. Samlet vurderes kampagnen at have forårsaget økonomiske tab på mere end en halv milliard DKK.



Leverandører
Ændre marked
Tilbage til toppen
Luk